Klub

EfB sætter særligt fokus på Skyggebørn lørdag

Når Esbjerg fB lørdag løber på banen på Blue Water Arena, så bliver det med Skyggebørn-logo på trøjerne, som efter kampen bortauktioneres via MatchWornShirt. Al overskud går ubeskåret til Skyggebørn.

Kl. 15.00 lørdag eftermiddag fløjtes der op til kamp på Blue Water Arena, når Esbjerg fB tørner sammen med HB Køge om tre vigtige point, og spillerne vil på trøjerne helt unikt bære et særligt Skyggebørn-logo for at vise støtte til foreningen.

Skyggebørn, der er samtalegrupper for børn og unge i sorg, vil desuden følge EfB-spillerne ind på banen kort inden kampstart, og overvære kampen fra Tage Sørensen-tribunen med familie efterfølgende.

Initiativet sker som et led i EfB’s mangeårige samarbejde med Skyggebørn, hvor målet er at hjælpe og støtte med midler til udvikling og yderligere muligheder.

Derfor går al overskud fra trøjeauktionen også ubeskåret til Skyggebørn.

Samtlige 20 spillere udtaget til truppen mod HB Køge vil signere egen trøje efter kampen, hvorefter der kan bydes på MatchWornShirt.com.

Du får altså muligheden for at få fingrene i en eksklusiv EfB-trøje båret af din favoritspiller direkte fra græsset på Blue Water Arena samtidig med, du støtter op om et godt formål.

Det er muligt at tilkøbe flot indramning af trøjen.

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 12. september - kl. 15.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo