Førstehold

EfB siger farvel til tre spillere

Ben Aziz Zagre, Andres Schétino og Tim Hölscher får ikke forlænget deres kontrakter i EfB, som takker spillerne for deres rolle i oprykningen til Superligaen.

Mens Yuri Yakovenko vil være at finde på Gl. Vardevej også i den kommende sæson, så tager EfB afsked med de tre spillere Ben Aziz Zagre, Tim Hölscher og Andrés Schetino, der alle har kontraktudløb.
– Det er tre spillere, som vi ønsker alt det bedste, og de har været en vigtig del af den gruppe, som har været med til at nå vores mål og sikre oprykningen til Superligaen. Det er en del af livet i en fodboldklub, at der skiftes ud i truppen, og derfor siger vi farvel til de tre spillere, mens vi kigger på, hvordan vi kan sammensætte truppen til de kommende opgaver, siger cheftræner John Lammers.
Ben Aziz Zagre blev noteret for fem kampe i den blå- og hvidstribede trøje, mens Tim Hölshcer og Andrés Schetino nåede henholdvis 16 og 20 kampe.

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 6. april - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo