Klub

EfB skriver kontrakt med Damian van der Vaart

På sin 15-års fødselsdag har midtbanespiller Damian van der Vaart, der til daglig udgør en central rolle på U15-holdet, underskrevet kontrakt med Esbjerg fB til ultimo 2023.

Esbjerg fB har skrevet en kontrakt frem til udgangen af 2023 med midtbanespiller Damian van der Vaart, der på dagen hvor han fylder 15 år, har sat sin signatur på karrierens første aftale.

Den hollandske midtbanespiller, der har en fortid i tyske SC Victoria Hamburg, spiller på den centrale midtbane på EfB’s U15-hold.

Akademichef Lars Vind fortæller om baggrunden for aftalen:

– Damian van der Vaart har en rigtig god spilforståelse og overblik på banen, og det glæder vi os til at udvikle yderligere i de kommende år. Damian er med sin dynamik desuden dygtig til at iscenesætte sine holdkammerater, og passer rigtig godt ind i vores spillestil, så vi er glade for at have lavet en længerevarende aftale med ham.

Hovedpersonen er glad og stolt over sin første aftale.

– Det er en stor dag for mig, og jeg er meget glad for at have skrevet kontrakt med EfB. Jeg har det fantastisk godt i Esbjerg og i klubben, hvor jeg er omgivet af gode holdkammerater og trænere, og det er perfekte rammer at udvikle sig i for mig, siger Damian van der Vaart.

Van der Vaart går ved siden af fodbolden i skole på Esbjerg International School.

Næste Hjemmekamp
søndag d. 3. november - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo