Reservehold

EfB taber knebent i Future Cup

Esbjerg fB tabte for blot anden gang i Future Cup, da holdet ude mod Viborg FF måtte gå fra banen med et 0-2-nederlag.

Esbjerg fB spillede mandag eftermiddag den sidste turneringskamp i Future Cup, da holdet på udebane mødte Viborg FF, der viste sig skarpest og vandt med 2-0.

Første halvleg begyndte helt lige, og begge mandskaber viste masser af duelstyrke og vilje til at spille frem i banen, når muligheden bød sig.

Det resulterede dog ikke i mange åbne målchancer, da defensiverne hos både EfB og midtjyderne stod godt i kæderne, og arbejdede stenhårdt for hinanden.

Det var dyder, der i det hele taget kendetegnede det unge EfB-mandskab kampen igennem på trods af, at slutresultatet ikke var som håbet.

Langsomt overtog værterne dog initiativet på opgøret, og efter en lille halv time udnyttede Viborg dette til at bringe sig foran med 1-0.

EfB blev i situationen overlistet med en fin dybdebold, som Viborg-spilleren, der endte med at få muligheden med Daniel Gadegaard, sikkert eksekverede.

Med 0-1 ved pausen foretog trænerteamet to på forhånd aftalte ændringer til anden halvlegs start for at bringe fornyet energi ind på banen.

Og EfB bragte masser af energi ind på banen, hvilket var medvirkende til en god kamp.

Viborg så dog også gode ud, og pressede på for en 2-0-scoring, men EfB stod godt imod.

På dette tidspunkt i kampen tilfaldt de største chancer til viborgenserne.

Efter en times spil skiftede EfB atter nye kræfter på banen, og ind kom blandt andre den unge U19-angriber Oscar Obel-Hall.

Angriberen, med rødder i New Zealand, viste med det samme prøver på sin fysiske styrke, da han steg til vejrs på et godt slået hjørnespark, og fik headet mod mål.

Desværre for ham og EfB-holdet sneg bolden sig lige akkurat uden om stolpen.

Som opgøret skred frem satsede EfB mere og mere på en udlignende scoring, hvilket naturligt gav plads den anden vej.

Dette på trods af at 17-årige Nicolai Blicher måtte lade sig udskifte, og EfB derfor måtte spille med 10 mand i slutminutterne.

Scoringen til EfB kom ikke, og i stedet udnyttede Viborg den mere plads til definitivt at lukke opgøret to minutter før tid ved at score til 2-0.

EfB måtte derfor forlade banen uden point på trods af en helhjertet holdindsats, hvor der til det sidste blev forsøgt at tage point.

De øvrige resultater i sidste runde af Future Cup afgører, om EfB slutter på en af de to øverste pladser, der giver kvalifikation til finalen. Nummer et i rækken har hjemmebanefordel.


Resultat:
Viborg FF – Esbjerg fB 2-0 (1-0)

Målscorere:
28’ 1-0
88′ 2-0

Startopstilling:
Daniel Gadegaard
Malthe Kristensen
Con Ouzounidis
Daniel Thøgersen
Nicolai Blicher
Tobias Bjørnebye
Hans Høllsberg
Nikolaj Lund
Mathias Jørgensen
Marcus Hansen
Leonel Montano

Indskiftninger:
46’ Ramon ten Hove (Daniel Gadegaard)
46′ Oscar Obel-Hall (Mathias Jørgensen)
60′ Malthe Bøndergaard (Malthe Kristensen)
60′ Bendix Bennetzen (Nikolaj Lund)
60′ Andriy Novikov (Marcus Hansen

Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo