Klub

EfB tager afstand fra fanopførsel

Forskellige former for pyroteknik afbrød fredag kampen mellem Esbjerg fB og Lyngby BK flere gange. EfB tager kraftigt afstand fra fanopførslen.

To gange i løbet af Esbjerg fB’s kamp fredag aften mod Lyngby BK afbrød dommeren opgøret på grund af pyroteknik fra fanhjørnet på Blue Water Arena.

EfB tager på det kraftigste afstand for al form for pyroteknik, og fordømmer aftenens opførsel fra en specifik fangruppe, hvor der blandt andet blev sendt forskellige former for pyroteknik på banen til fare for bolddrengenes, kontrollørernes, spillernes, dommernes og de øvrige tilskueres sikkerhed.

I samråd med politi og øvrige myndigheder vil EfB nu vurdere, hvilke konsekvenser aftenens hændelser vil medføre.

For EfB er det altafgørende at fodboldoplevelsen på stadion er sikker, og derfor vil dette blive taget meget seriøst.

Næste Hjemmekamp
søndag d. 23. februar - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo