Klub

EfB udlejer Mads Borchers

19-årige Mads Borchers skifter Esbjerg fB ud med færøske 07 Vestur på en lejeaftale frem til årsskiftet, hvor målet for angriberen er at få spilletid på seniorniveau.

Esbjerg fB sender Mads Borchers på et lejeophold hos 07 Vestur på Færøerne for resten af 2022. Den 19-årige angriber skifter dermed EfB ud med seniorfodbold på højeste, færøske niveau.

Adm. direktør Jens Hammer Sørensen fortæller:

– Mads Borchers er en dygtig, ung angriber, som har alderen og kvaliteterne til at spille seniorfodbold. Da muligheden om en lejeaftale med Vestur opstod, var alle parter derfor hurtigt enige om, at det kunne være en god idé. Jeg er sikker på, at det bliver et godt og udviklende ophold for Mads, der kommer under yderst kompetente vinger med Michael Schjønberg som cheftræner. Vi vil følge nøje med fra sidelinjen, og ønsker Mads Borchers det bedste.

Mads Borchers debuterede i 2021 for EfB, og har spillet tre førsteholdskampe.

Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo