Førstehold

EfB udlejer Noah Nurmi

Den finske forsvarsspiller Noah Nurmi udlejes i den kommende sæson til FC Inter Turku fra den bedste række i Finland.

Esbjerg fB udlejer i den kommende sæson, der følger kalenderåret 2020, forsvarstalentet Noah Nurmi til FC Inter Turku fra den bedste finske række.
Sportschef Jimmi Nagel Jacobsen fortæller om baggrunden for udlejningen:
– Noah Nurmi er en talentfuld forsvarsspiller, som er klar til at tage næste skridt i sin udvikling i form af kontinuerlig spilletid på et højt niveau. Nu kan han se frem til at få værdifuld erfaring i en stærk række, inden han næste vinter vender retur til EfB, og vi glæder os til at følge med i de kommende måneder.
Nurmi har spillet én førsteholdskamp for EfB, da han i sæsonpremieren i 3F Superligaen på udebane mod FC Midtjylland blev skiftet ind. Den 18-årige forsvarer forlængede i september 2019 sin kontrakt frem til sommeren 2022.

Næste Hjemmekamp
torsdag d. 18. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo