Førstehold

EfB’s U19 besøger topholdet FCK

Tredje kamp indenfor en uge spilles lørdag for U19-mandskabet, som onsdag aften landede i Danmark efter deres flotte sejr i UEFA Youth League. Næste opgave bliver mod FC København som endnu ikke har tabt en kamp. 

U19-drengene sætter lørdag kursen mod København for at spille fjerde kamp for deres vedkommende i U19 Ligaen, hvor en svær modstander venter. Topholdet FCK står ubesejret efter fem kampe, med 4 sejre over Silkeborg, Brøndby, FC Nordsjælland og senest AaB. En enkelt uafgjort er det dog blevet til, da københavnerne spillede 4-4 ude mod Randers Freja.
Inden opgøret mod FC Midtjylland i lørdags, var Lars Vind klar over den svære uge der var i vente med kampe mod ligaens nummer et FC Midtjylland, debuten i UEFA Youth League mod de finske mestre fra KäPa og nu lørdagens kamp mod det andet tophold FC København.
Esbjerg fB U19 ligger på en nuværende 9. plads, dog har de spillet mindst kampe af alle hold i ligaen, nemlig tre kampe, hvor andre har spillet fire, fem eller seks kampe.
– Nu er vi nået godt igennem 2/3-del i en spændende engelsk uge, med to gode præstationer mod FCM og KäPa. Det agter vi at forfølge og gøre færdigt i København. Det er en spændende opgave mod et stærkt spillende FCK-hold. Men vi føler os klar til kamp og spillemæssigt har vi en opadgående kurve, siger U19 cheftræner Lars Vind.
Kampen spilles lørdag klokken 14.00 på KB, P. Bangs Vej.

Truppen: 
16. Mads Kikkenborg
2. Jonas Mortensen
3. Simon Bækgaard
4. Thor Kristiansen
5. Jeppe Schultz
6. David Easter
7. Mads Larsen
8. Søren Ilsøe
9. Patrick Egelund
10. Martin Egelund
11. Mathias Holm
12. Deniz Korkmaz
14. Oliver Olsen
15. Mikkel Nielsen
17. Lasse Hejl
19. Emil Ankersen
20. Jacob Lønne
21. Oliver Nielsen

Næste Hjemmekamp
søndag d. 3. november - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo