Klub

Fælles fan-march og happy hour før sæsonens sidste kamp

Lørdag kl. 14.00 spiller Esbjerg fB sæsonens sidste kamp, når Nykøbing FC gæster Blue Water Arena, og før opgøret er der arrangeret fælles fan-march fra centrum til stadion, hvor der vil være happy hour.

Der resterer et opgør i sæsonen for Esbjerg fB, og det spilles lørdag kl. 14.00 hjemme på Blue Water Arena mod Nykøbing FC, hvor der op til kampstart blandt andet vil være en åben fan-march fra midtbyen og happy hour i EfB Caféen.

Fan-marchen er et initiativ taget af Nordvestkurve Esbjerg men for alle EfB-fans.

Festen begynder i Skolegade kl. 9.30, hvorfra der også vil være fælles fan-afgang mod stadion kl. 12.00 gennem Esbjerg.

Det er gratis at deltage, og du kan tilmelde dig eller læse mere her.

Happy hour i EfB Caféen

Dørene til EfB Caféen åbner to timer før kampstart, og holder i tidsrummet kl. 12.00-13.30 happy hour, hvor der er halv pris på Carlsberg Pilsner, Tuborg Classic, sodavand og vin.

Der ventes mange mennesker og en ny sæsonrekord til sæsonens sidste kamp, hvor oprykningen til NordicBet Ligaen endnu engang skal markeres.

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 19. oktober - kl. 13.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo