Førstehold

Finnbogason stopper i EfB nu

Esbjerg fB ophæver aftalen med Kjartan Finnbogason, der dermed øjeblikkeligt kan afsøge muligheden for en ny klub i Island. Angriberen har således spillet sin sidste kamp for EfB.

Esbjerg fB hentede i vinterpausen Kjartan Finnbogason til på en aftale for resten af sæsonen, men den ophæves nu tre kampe før slut, så angriberen kan forfølge en mulighed i Island, hvor transfervinduet lukker onsdag aften.

Finnbogason fik en del af sit ophold i EfB ødelagt af en skade, og nåede derfor blot otte kampe i blåt og hvidt.

Sportschef Jimmi Nagel Jacobsen takker islændingen for indsatsen:

– Vi har været glade for at have Kjartan Finnbogason i klubben, men er selvfølgelig ærgerlige over, at han blev sat ufrivilligt på sidelinjen i flere uger. Vi ønsker Kjartan alt det bedste fremover, og vil i den forbindelse ikke stå i vejen for, han kan afsøge sine muligheder hjemme i Island.

Næste Hjemmekamp
søndag d. 3. november - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo