Reservehold

God indsats af reserverne i Odense

Esbjerg fB åbnede mandag på udebane mod OB i Reserveligaen, og trods et 1-3-nederlag leverede det unge hold et god præstation.

Esbjerg fB var mandag eftermiddag taget til Odense, hvor OB ventede i den første kamp i Reserveligaen i denne sæson. Det unge mandskab leverede en helhjertet indsats, og fik mange meter i benene mod et rutineret fynsk mandskab, der i sidste ende vandt med 3-1.

EfB’erne fik en lovende start på opgøret, da det eller efter et par minutters spil blev 1-0.

Holdet leverede et aggressivt presspil, fik erobret bolden og til sidst sendt den ind foran mål, hvor en OB’er blev tvunget til at sende den i eget net.

Trods mange lovende momenter i første halvleg lykkedes det ikke at score yderligere, hvilket fynboerne lukrerede på efter pausen.

I anden halvleg mistede nemlig EfB-holdet momentum, hvilket hjemmeholdet udnyttede til at score tre gange.

U19-cheftræner Steffen Ernemann, der sammen med U17 ditto Jerry Lucena, stod i spidsen for holdet, fortæller efter kampen:

– Vi vandt første halvleg efter en rigtig, rigtig god præstation. Man skal se resultatet og kampen i den rette kontekst, og det er, at mange af spillerne aldrig har spillet sammen før, men alligevel gik drengene bare til den. Vi turde presse højt, og det fungerede godt, samtidig med, at OB var stressede over vores aggressive udtryk.

– I anden halvleg kom OB hurtigt ud og fik scoret, og med deres Superliga-rutine i baghånden kombineret med vores mangel på relationer var det derfor logisk, at vi ville blive mere presset. Mange af spillerne spillede U19-kamp i Horsens i lørdags, og som minutterne gik, så kunne man se trætheden komme snigende. Det fjerner dog ikke noget fra indstillingen, som var tilstede hele vejen igennem, og gutterne hjalp hinanden til det sidste med god kommunikation og viljen til at løbe fra hinanden. Alt i alt var det en flot holdpræstation, men især Andreas Troelsen fortjener at blive fremhævet for en stærk kamp.


Resultat:
OB – Esbjerg fB 3-1 (0-1)

Målscorere:
2′ 0-1 (selvmål)
46′ 1-1 Moses Opondo
62′ 2-1 Luca Kjerrumgaard
87′ 3-1 Luca Kjerrumgaard

Startopstilling:
Corey Addai
Jordan Helliwell
Marcus Gudmann
Mathias Lønne
Andreas Troelsen
Simon Bækgård
Samir Bajja
Bendix Bennetzen
Gustav Jensen
Frederik Ehrhorn
Marcus Hansen

Indskiftninger:
46′ Phun Mang (Gustav Jensen)
46′ Nikolaj Lund (Simon Bækgård)
65′ Nikolai Hillerup (Frederik Ehrhorn)
65′ Oliver Svendsen (Bendix Bennetzen)
65′ Malthe Kristensen (Mathias Lønne)

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 22. februar - kl. 13.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo