Herrer

Godkendt generalprøve: EfB leverer godt mod Sønderjyske i lang kamp

Esbjerg fB spillede fredag på udebane mod Sønderjyske i en 120-minutters lang træningskamp, der endte med en hjemmesejr på 2-1. Lasse Vigen bragte EfB på 1-0.

Fredag eftermiddag var der Superliga-modstand til Esbjerg fB, da det i Haderslev var et Sønderjyske i den sidste træningskamp, inden der står point på spil, og i et 120-minutter langt opgør leverede holdet mange gode momenter. Lasse Vigen scorede for EfB i 1-2-nederlaget.

Kampen åbnede i et fint tempo mellem to hold, der øjensynligt havde naturlig respekt for hinanden.

Først efter omtrent 10 minutters spil var der noget, der mindede om en målchance, og den tilfaldt sønderjyderne.

Hjemmeholdet spillede sig igennem til afslutning, men Anton Skipper kom i vejen i feltet, og fik blokeret skuddet.

Sønderjyske tog herefter overtaget på kampen, og EfB havde det vanskeligt i de første 20 minutters tid.

I perioden var værterne også tæt på at bringe sig foran med 1-0, men stolpen kom i vejen for sønderjyske føring.

EfB arbejdede sig godt ind i opgøret, og fra det 25. spilleminut og frem fik holdet en række standardsituationer, som blev effektueret med kvalitet.

Blandt andre var Peter Bjur tæt på at score, men forsøget i feltet gik lige nøjagtig over mål.

Kort efter tvang EfB med et forsøg en Sønderjyske-spiller til at sparke væk på målstregen.

Da der var spillet knap en halv time kom EfB foran med 1-0 ved Lasse Vigen.

Andreas Lausen sendte et perfekt slået frispark ind i feltet, hvor Vigen kunne løbe lige ind i bolden og med et veltimet hovedstød sende den i nettet.

Sønderjyske var dog hurtige til at svare igen, og minuttet senere blev et godt forsøg sendt mod det lange EfB-hjørne, men bolden strøg lige akkurat over.

Tættere på en udligning kom sønderjyderne ikke, og da der var spillet 45 minutter fløjtede dommeren af for første halvleg.

Efter den første pausen tilfaldt der en god mulighed til Sønderjyske, men bolden ramte sidenettet.

Men EfB ville også spille med, og i det 51. minut var Lucas From tæt på at øge til 2-0, da han satte hovedet på et indlæg, men offensivspilleren måtte se sin afslutning prelle af på overliggeren.

1-1 blev det efter 55 minutter spil, da Sønderjyske udlignede efter en returbold.

En sønderjysk spiller var først over en løs bold i feltet, og Kasper Kristensen i EfB-målet var prisgivet i situationen.

Herfra bølgede spillet frem og tilbage i et helt lige opgør, men den største mulighed tilfaldt indskiftede Jakob Ankersen, der efter 65 minutters spil blev spillet fri i en god situation, men desværre mistimede afslutningen, der gik forbi mål.

Dommeren fløjtede af efter 30 minutter planlagte minutter af anden halvleg, inden der blev taget hul på yderligere tre kvarters spilletid.

EfB havde på dette tidspunkt foretaget en hel stribe ændringer, og der var således meter i benene til stort set alle spillere.

Intensiteten hos begge hold faldt samtidigt en smule uden, at det dog gik i stå.

Tim Freriks, der var blevet sendt ind, kom til en god mulighed, da han i Sønderjyske-feltet blev spillet fri til et hovedstødsforsøg, som dog gik lige forbi.

Først da der var spillet lige i underkanten af 100 minutter faldt kampens tredje scoring.

En modstander valgte nemlig fra distancen at sparke mod mål, og han ramte bolden tilpas godt, at den fløj helt op i målhjørnet uden chance for Mark Ugboh, der havde afløst Kristensen i målet og træner med EfB disse dage.

Det blev samtidig kampens sidste reelle højdepunkt, og holdene kunne efter en lang eftermiddag på banen gå i omklædningsrummene oven på en god og velspillet kamp.

EfB præsenterede sig således i en god udgave, inden holdets sæsonpremiere søndag d. 20. juli kl. 15.00 på Blue Water Arena mod Lyngby BK.


Resultat:
Sønderjyske – EfB 2-1

Målscorere:
28′ 0-1 Lasse Vigen
55′ 1-1
96′ 2-1

Startopstilling:
16 Kasper Kristensen
2 Jacob Buus
3 Anton Skipper
5 Andreas Troelsen
19 Sander Strand
6 Lasse Vigen
18 Marcus Hansen
12 Andreas Lausen
11 Peter Bjur
7 Lucas From
38 Julius Lucena

Indskiftninger:
60′ Tim Freriks (Julius Lucena)
60′ Noah Strandby (Peter Bjur)
60′ Jakob Ankersen (Lucas From)
75′ Christian Jørgensen (Marcus Hansen)
75′ Breki Baldursson (Lasse Vigen)
75′ Mikail Maden (Andreas Lausen)
75′ Mads Svane (Sander Strand)
75′ Tobias Stagaard (Andreas Troelsen)
75′ Patrick Tjørnelund (Anton Skipper)
75′ Emil Larsen (Jacob Buus)
90′ Mark Ugboh (Kasper Kristensen)
105′ Nikolaj Lund (Christian Jørgensen)
105′ Aksel Lund (Noah Strandby)
110′ Andreas Kristiansen (Tim Freriks)

Næste Hjemmekamp
søndag d. 20. juli - kl. 15.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo