Førstehold

Hagelskjær glæder sig til Vejle-kampen

Esbjerg fB skal søndag fortsætte deres opadgående kurve i det svære traditionsopgør mod Vejle. En kamp Nikolaj Hagelskjær, med sin fortid i Vejle, ser ekstra frem til. 

Jagten efter topplaceringer fortsætter søndag for EfB, hvor de skal forsøge at mindske forspringet til Thisted og Vejle. Netop Vejle er modstanderen, som er vært til søndagens opgør i NordicBet Ligaen. Særligt Esbjerg-backen, Nikolaj Hagelskjær, ser frem til opgøret.
– Efter jeg forlod Vejle, har jeg altid elsket at spille mod dem. Det er en historisk klub, som stadig har store ambitioner, hvilket jeg godt kan lide. Jeg følger stadig med i Vejles resultater, både fordi jeg tidligere har spillet i klubben, men også fordi jeg bor i byen. Det er en by som virkelig ønsker at præsentere sig i den bedste danske fodboldrække, fortæller Nikolaj Hagelskjær.
Vejle har fået en god start på sæsonen og indtager, inden weekendens opgør, ligaens 2. plads. Holdet har præsteret godt, hvilket ikke overrasker Hagelskjær.
– Jeg synes Vejle har fået en spændende trup. De har satset mere på danske spillere og opbygget en dansk stamme. Det har de nydt godt af indtil videre. De har typer der altid kæmper hårdt for holdet og samtidig gode individualister, som også kan på egen hånd. Jeg synes det har resulteret i god fodbold og en god organisation hele vejen rundt.
Men Nikolaj Hagelskjær er forhåbningsfuld op til kampen og fremhæver den skarpe indsats, holdet leverede mod Vendsyssel.
– Vi skal være lige så skarpe i begge felter som mod Vendsyssel, samtidig med vi skal holde fokus på deres dødbolde og deres tre angribere, slutter forsvarsspilleren.
Kampen spilles søndag klokken 14.30 på Vejle Stadion.

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 22. februar - kl. 13.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo