Klub

Halloween-fest og gratis billetter søndag

Søndag kl. 13.00 spiller Esbjerg fB atter hjemme på Blue Water Arena, når Kolding IF kommer på besøg. Før kampen vil der være masser af aktiviteter på forpladsen og blandt andet uddeling af gratis børnebilletter.

Efter en længere periode uden hjemmekampe på Blue Water Arena spiller Esbjerg fB endelig igen søndag, når Kolding IF kommer på besøg til en vigtig topkamp i 2. division, og der vil i forbindelse med opgøret være masser af aktiviteter på og omkring stadion.

Kampen fløjtes i gang kl. 13.00, men allerede fra kl. 11.00 vil der være sjove og spændende ting på forpladsen foran B-tribunen at give sig til for hele familien.

Der vil blandt andet være halloween-tema for de yngste EfB-fans, som i teltet kan få et gratis græskar og skære ud og deltage i konkurrencen om en signeret hjemmebanetrøje.

Til at holde varmen vil der blive uddelt gratis kakao og popcorn før kampen, ligesom de 200 første børn kan få en gratis kampbillet.

Foruden hoppeborg og andre aktiviteter bliver den nye pannabane sat op til fri afbenyttelse. Derudover vil det være muligt at spille på et nyt teqball-bord også.

EfB Caféen åbner kl. 11.00, og har som vanligt gode tilbud på mad og drikke i baren. Her vil det også være muligt at møde spillere uden for kamptruppen til en fodboldsnak og autografskrivning.

Her er der opsat en PlayStation 5, som det vil være muligt at spille det nye FIFA23 på.

>> Se menukort

EfB Fanshop åbner også kl. 11.00, hvor det vil være muligt at købe de nye, lækre EfB-trøjer og en masse andet spændende merchandise.

>> Se et udpluk af udvalget

Med et abonnementskort får du adgang til efterårets fire sidste hjemmekampe fra blot 69 kr. Det er muligt at bestille og benytte kortet helt frem til to timer før kampstart.

>> Læs mere om abonnementskort

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 19. oktober - kl. 13.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo