Førstehold

Højbjerg markerede sig stærkest

Fredagens kampsponsor, Nørgaard Anlæg, pegede på Jeppe Højbjerg som Man of the Match i 2-0-sejren mod OB.

Esbjerg fB sikrede sig endnu tre point til kontoen i fredagens Superligaopgør, da Odense Boldklub gæstede Blue Water Arena. De blåhvide noterede sig for sæsonens fjerde clean sheet, og det var med stor hjælp fra den stærke Esbjerg-keeper, som stod en rigtig flot kamp.
Jeppe Højbjerg var kampafgørende og havde flere klasse-redninger, som hjalp John Lammers’ mandskab i løbet af hele opgøret. Det var også indtrykket, som kampsponsor, Nørgaard Anlæg, stod med da de skulle kåre banens bedste, for de hædrede nemlig Esbjerg-keeperen.
Som beviset på Man of the Match modtog Jeppe Højbjerg to gavekort til Butcher og Nymindegab Kro, og han kan velfortjent nyde en middag eller to i flotte rammer. Overrækkelsen på Blue Water Arenas plæne stod Niklas og Caroline Nørgaard for sammen med vennen Jakob.

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 20. juli - kl. 16.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo