Førstehold

Holten får flot hæder af kollegaer

Esbjerg fB’s angriber Emil Holten er af modspillere i 2. division blevet kåret til Årets Profil, som Spillerforeningen står bag.

Esbjerg fB-angriberen Emil Holten er af modspillere i de konkurrerende klubber blevet kåret til Årets Profil i 2. division på baggrund af en stærk sæson.

Spillere fra alle klubber i rækken har stemt. Det har ikke været muligt at stemme på sig selv eller en holdkammerat.

Thomas Lindrup fra Spillerforeningen overrakte i forbindelse med offentliggørelsen et synligt bevis og en gave til Holten, der i indeværende sæson har scoret 15 gange i 26 kampe.

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 22. februar - kl. 13.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo