I medvind og modvind #3: Laila Langvad

Frem mod forårspremieren sætter vi fokus på en række fans af Esbjerg fB, der hver især gemmer på unikke anekdoter og minder gennem tilhørsforholdet.

I tredje afsnit i artikel-serien I medvind og modvind har vi talt med Laila Langvad, der er mangeårig fan af Esbjerg fB. Hun deler her nogle af sine oplevelser med EfB og beskriver, hvad det har betydet og fortsat betyder.

Hvornår begyndte du at følge EfB?

Det er rigtig mange år siden, jeg første gang kom på stadion. Jeg husker det som, vi stod på en skrænt og nogle gange kunne have svært ved at finde en god plads, fordi vi var mange mennesker. Husker også hvordan fans sad i lysmasterne omkring stadion. Man kunne køre på tanken og hente billetter til kampen, og der var rift om dem. Biler, cykler og knallerter kørte nærmest i kortege mellem Varde og Esbjerg.

Har du nogle ritualer eller traditioner før en kamp, som du holder dig til?

Jeg følger spændt med i nyhederne, om der er sket nogle ændringer til træningen eller der er opstået en skade, så en af profilerne sidder over til kampen. Vi finder vores merchandise frem, tager et par gode venner eller vores børnebørn med i bilen til Blue Water Arena, hvor vi finder vores pladser på Tage Sørensen-tribunen, og gør klar til kamp.

Er der ét særligt moment som EfB-fan, der står som dit favoritminde?

Da vi spillede mod Silkeborg om oprykning til Superligaen i 2018, og vi vandt med 3-0 på hattrick af Anders Dreyer. Det var fuldstændig euforisk, og publikum løb ned fra pladserne, sprang over banderne og erobrede banen til en kæmpe hyldest! Dette øjeblik glemmes ikke. Lykke og opstemthed står som et levende for mig. Nævnes skal også kampen i Herning i 2019, da vi fik bronze-medaljer samt selvfølgelig at tage pokalen med hjem fra Parken i 2013.

Hvornår begyndte du at rejse med på udebane?

Vi har ikke været med fanbussen afsted, men i stedet fyldt bilen med familie og venner, og kørt til udekampe i Herning, Skive, Thisted, Kolding, Fredericia, Middelfart, Aarhus Fremad, Vejle, København, Silkeborg, Horsens og Odense og været med til at heppe og synge på udebaneafsnittet. Der er altid en flot, flot opbakning på udebane, og det er altid en fest.

Hvad er det, der gør det specielt for dig at rejse med på udebane for at se EfB?

At være sammen så mange fans på et lille afgrænset område, hvor alle er glade, synger, hopper og danser. At hylde og elske et hold, som arbejder stenhårdt for at gøre fans glade. Det er et kæmpe fællesskab, og man er stolt fan af EfB.

Med opture følger også nedture, men hvad er det omkring EfB, der gør, at du holder ved?

At komme til fodbold er ikke kun en sportslig begivenhed, for det er også en social oplevelse. Man samles for at dele spændingen, glæden og hjerteslagene, der følger med, når bolden ruller. Man griner og græder med holdet, og man er der i med- og modgang.

Hvad betyder EfB og fællesskabet i dit liv?

Jeg er selv opvokset i en sportsfamilie, har spillet fodbold fra barn og senere på seniorniveau. Derfor fylder fodbold meget i min hverdag. Man kan ikke være sur, når man løber efter en bold. Sejre og mål frigiver dopamin i hjernen. Jeg bliver tit spurgt om mit forhold til EfB, og om det er den eneste klub, jeg holder med. Ordene holde med er for mig det at være fan, at dedikere sig fuldstændigt til et enkelt hold, stå bag dem og forsvare dem i med- og modgang. Derfor er EfB min klub.

Hvordan vil du beskrive dit tilhørsforhold til EfB overfor en, der aldrig har oplevet det?

Der er ingen tvivl om, at dem som kender mig, ved godt, hvad jeg mener, om det at være en del af sporten. Jeg kommer som regel med et referat fra kampen i weekenden, når jeg møder ind på arbejde. Hvor godt der bliver lyttet efter, er jeg lidt i tvivl om, men det fortæller lidt om, hvor meget tilhørsforholdet fylder. Jeg opfordrer alle til at tage Blue Water Arena og dele kampoplevelsen med hele byen og oplandet. Kom ud og se EfB.