Herrer

Info – Bliv klædt på til kampen mod FCK


Vi glæder os til at se jer på Blue Water Arena med kampstart kl. 18.00 – til en flot aften, hvor der nu er solgt 14.000 billetter.
 
Hermed lidt vigtig praktisk info i forbindelse med kampen:

  • Dørene åbner til Blue Water Arena allerede 2 timer før kampstart.
  • Forpladsen er også åben med aktiviteter og mulighed for mad og drikke 2 timer før kampstart.
  • EfB-caféen åbner ligeså 2 timer før – hvor vores cheftræner Sancheev Manoharan vil holde oplæg om kampen – ca. 1 time før kampstart og gratis for alle.
  • Fanshoppen har også åbnet dørene 2 timer før, så du kan få sikret julegaven eller det helt rigtige EfB-merchandise til kampen.
  • Hent gerne vores EfB-app – find din billet i app’en og gem den i telefonens Wallet. Så har du billetten klar, og du kan hjælpe os med at få folk igennem indgangene hurtigere….

 
PARKERING:

Først og fremmest – kom i god tid til kampen – og tænk dig godt om, hvilken transportmulighed, der kan give bedst mening for dig. Gl. Vardevej vil være stærkt trafikeret i timerne før og efter kampstart, og vil lejlighedsvis blive afspærret af politiet eller hjemmeværnet.

  • Alle offentlige parkeringspladser er tilgængelige i nærheden af Blue Water Arena, men forvent at de hurtigt er fyldt op.
  • Cykelparkering på dagen kan udelukkende finde sted i cykelstativerne – ellers skal cykler parkeres ved festivalpladsen overfor Blue Water Arena. Politiet henstiller til, at man ikke parkerer sin cykel langs Gl. Vardevej. Dette af sikkerhedshensyn, idet der vil være store menneskemængder som færdes der i hele fortovenes bredde.
  • Efter kampen vil Gl. Vardevej blive ensrettet Nord / Syd. Dvs. hvis man har parkeret nord for Blue Water Arena, så bliver man sendt nord ud efter kampen og tilsvarende så bliver de sydlige parkanter sendt mod syd gennem byen. Politiet og hjemmeværnet styrer dette. 
  • Der må påregnes forlænget transporttid fra Blue Water Arena efter kampen, særligt for bilister, hvorfor du med fordel kan tage cyklen eller det offentlige. 

Vi har samlet en række informationer til dig, så du får den bedst mulige kampoplevelse.

Her kan du læse mere om parkeringsmulighederne, udvalget i boderne, blive klogere på hvornår fanzonen og EfB Fanshop åbner og meget, meget mere.  https://efb.dk/kampdag-paa-blue-water-arena/


Skal du også være en del af pokalfesten – så har du følgende 3 muligheder tilbage:

  • Ståpladser på Telesikring Tribunen (nedre B-tribune)
  • Siddepladser på D-tribunen (øvre niveau på D-tribune)
  • VIP Light på Sydbank Tribunen (nedre-A-tribune)

🎟️ Køb dine billetter lige nu på: billet.efb.dk

Der er også mulighed for at købe billetter ved Blue Water Arena – ved billetlugen ved B-tribunen. Her kan der også købes værdikuponer til mad og drikke til boderne på stadion – det vil hjælpe os med brugen af værdikuponer i boderne på stadion, for at mindske for køtid.

Er du abonnementsholder – men ikke kan komme på stadion – så giv gerne din billet videre, så vi kan få fyldt tribunerne.


Vind 10.000 kr. lige nu på EfBs gratis app

HUSK også at få downloadet vores gratis EfB app, så du kan være opdateret med alt omkring klubben. Og lige nu med en vild konkurrence, hvor du kan vinde hele 10.000 kroner, som du kan bruge til, hvad du vil. Så få hentet vores app med det samme – vores lille quizkonkurrence er i samarbejde med partner Horizon3 – den kører indtil onsdag den 3. december, hvor vinderen findes på stadion i pausen af opgøret mellem EfB og FCK.

Download EfB app her: https://efb.dk/fan-app/

Næste Hjemmekamp
søndag d. 1. marts - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo