Partner

Inspirerende arrangement til Sydvestjysk Netværksdag

Carlsberg Loungen summede af liv i dag, hvor omkring 200 deltagere mødte op til Sydvestjysk Netværksdag. Det stærke netværk skabte god stemning, og mulighederne for nye relationer var store.

I samarbejde med Relationsfabrikken, ProVarde, UdviklingVejen og Esbjerg Erhvervsudvikling blev den traditionsrige Sydvestjysk Netværksdag afholdt i Carlsberg Loungens unikke rammer med udsigt til Blue Water Arena. Det summede af liv blandt de 200 deltagere, der var forbi de 61 opstillede stande og muligheden for at skabe spændende relationer samt udvide sit netværk var i top.
Arrangementet startede ud med et let og lækkert morgenbord efterfulgt af et inspirerende indlæg fra Tony Evald Clausen fra SalgsPiloterne med emnet ”Vær den bedste netværker”. Indlægget klædte således dagens netværkere godt på til resten af dagen og gav dem gode redskaber til at udvikle sine forretningsforbindelser.
Herefter var der fri mulighed for at netværke og humøret var højt hos de fremmødte, som skabte god dialog med hinanden. Til middag blev dagen rundt af med en god frokostbuffet leveret af Den Røde Okse inden værterne sagde tak for i dag og på gensyn.

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 22. februar - kl. 13.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo