Førstehold

John Lammers før Hobro: Vil give alt for en sejr

Der er lagt op til en stor fodboldfest på Gl. Vardevej fredag aften, når forpladsen åbner med tyrolermusik, ølvogn og masser af aktiviteter inden kampen mod Hobro.

Kl. 19.00 fløjtes der op på Blue Water Arena, når vigtige point er på spil i første opgør på den anden side af den netop overståede landskampspause.
– Spillerne er kommet mentalt friske tilbage i mandags efter tre fridage i slutningen af sidste uge. Vi har haft en rigtig god træningsuge og vi glæder os meget til et vigtigt opgør, siger Lammers.
Hobro ligger i øjeblikket på rækkens sidsteplads, men fik inden landskampspausen sæsonens anden sejr, og John Lammers ser et Hobro-hold, der er blevet et bedre mandskab de seneste uger.
– De har fået mange af deres skadede spillere tilbage, og de er et hold på vej mod et godt niveau, så vi skal være hundrede procent skarpe i alle vores aktioner for at få de tre point i morgen, fortæller cheftræneren.
EfB ligger på en øjeblikkelig 4. plads, og den placering vil EfB’s hollandske cheftræner gerne fastholde. Fokus på kampen er nøglen.
– Vi vil give alt for en sejr i morgen, men for holdet er det vigtigste, at have fokus på den plan vi har. Det er den indstilling, der har givet os de point, vi har fået indtil nu.
Esbjerg-trænerteamet offentliggør truppen torsdag eftermiddag.


Superligaen – 13. runde: EfB – Hobro IK
Kampdato: Fredag den 19. oktober klokken 19.00
Stadion: Blue Water Arena
TV: 
TV3 Sport

Næste Hjemmekamp
søndag d. 3. november - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo