Førstehold

Kauko og Soiri med i finsk historie

Finland kvalificerede sig fredag aften til EM-slutrunden i sommeren 2020, da holdet med både Joni Kauko og Pyry Soiri i aktion slog Liechtenstein med 3-0 i Helsinki. Finnerne har aldrig tidligere været til en slutrunde.

Esbjerg fB-spillerne Pyry Soiri og Joni Kauko kan se frem til at forsvare de finske farver ved den kommende EM-slutrunde til sommer.
Det kan de, fordi Finland for første gang nogensinde kvalificerede sig til en slutrunde, da holdet fredag aften med en 3-0-sejr over Liechtenstein på hjemmebane sikrede sig andenpladsen i Gruppe J foran blandt andre Grækenland.
Soiri startede på kanten i triumfen, hvor han spillede 75 minutter, inden Kauko blev sendt på banen som erstatning.
Mandag aften spiller Finland den sidste kamp i kvalifikationen på udebane i Athen. Uanset udfaldet er finnerne sikret andenpladsen og den direkte kvalifikation.
 

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 20. juli - kl. 16.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo