Klub

Klubmesterskaber i FIFA 20 for ungdom en succes

EfB’s amatørafdeling er hoppet med på e-sport, og lørdag den 22. februar summede det af aktivitet på Gl. Vardevej, da det første klubmesterskab i FIFA 20 blev afviklet i det gamle klubhus. 46 af klubbens U11 og U16 spillere fordelt på 23 hold tog part i mesterskabet.

Interaktionen mellem spillerne på tværs af årgangene gav en fantastisk stemning, der var præget af respekt og hjælpsomhed på tværs af holdene.
Stemningen i klubhuset blev yderligere løftet da Rodolph Austin og Lasha Parunashvili kort kiggede forbi og gav en high-five til alle deltagerne.
Stævnet blev afviklet på fire ”arenaer” fordelt i cafeteriet. I alt blev 62 kampe afviklet inden klubmester år 2020 kunne kåres.
I en velspillet finalekamp besejrede Kick O.F. (Oliver og Frederik, U15) Young Sheffield (Louis og Jens, U15) med 1-0. De fire finalister skal således forsvare de blå-hvide farver i DBU-jyllands nyoprettede e-fodboldturnering, der starter efter COVID-19 nedlukningen af Danmark.
Der skal lyde en stor tak til WAUV, der stillede skærme til rådighed, SPORTMASTER, der donerede gavekort, Rybners, som sponsorerede drikkedunke og støvleposer til alle deltagere, EfB Elite, som støttede med to signerede bolde og spillerbesøg, samt de spillere, som velvilligt udlånte deres playstations så arrangementet kunne gennemføres.

                                       Klubmester Team Kick O.F.
Vicemester Young Sheffield

Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo