Klub

Kom på Blue Water Arena i god tid søndag

Søndag kl. 15.30 afvikles sæsonens sidste hjemmekamp på Blue Water Arena, når Esbjerg fB får besøg af B.93. Før opgøret er der masser af aktiviteter, og der forventes over 5.000 tilskuere.

Esbjerg fB tager søndag kl. 15.30 imod B.93 på Blue Water Arena i 2. division i en direkte duel om en oprykningsgivende placering.

EfB forventer en ny sæsonrekord for tredje hjemmekamp i træk, og over 5.000 mennesker, hvilket vil danne en festlig ramme om opgøret, hvor Sæsonens Spiller 2022/2023 også udpeges kort inden startfløjt.

Aktiviteter på forpladsen fra kl. 13.30

Fra to timer før kampstart åbner fanzonen på forpladsen, hvor det vil være aktiviteter for alle aldre.

For de yngste EfB’ere er der hoppeborg, pannabane og teqball-bord, mens der for de ældre vil være mulighed for at forsyne sig med kolde drikkevarer og nyde solen på de opstillede borde og bænke.

EfB Caféen og EfB Fanshop slår dørene op kl. 13.30 med gode tilbud. Blandt andet er der halv pris på samtlige spillertrøjer.

Køb billet nu og spar tid og penge

For at undgå ventetid ved billetsalgsboden opfordres du til at købe billet via billet.efb.dk.

Ved at købe billet til kampen online sparer du samtidig 30 kr. i dørsalgsgebyr.

>> Køb billet til EfB – B.93 nu og spar penge

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 22. februar - kl. 13.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo