Kom tidligt på stadion i eftermiddag
Når Esbjerg fB i eftermiddag kl. 16.00 tager imod Brøndby i Superligaen, opfordrer vi til at komme ind omkring Blue Water Arena i god tid.
Der er solgt mange billetter til kampen mellem EfB og Brøndby i eftermiddag, og vi mærker en stor interesse for opgøret mellem de to mandskaber, der begge kæmper om tredjepladsen i Superligaen.
Vi opfordrer derfor til at møde op i området omkring Blue Water Arena i god, så du kan komme i den rigtige fodboldstemning og samtidig komme ind på stadion i god tid, når dørene på tribunerne åbner kl. 15.00.
På forpladsen vil der være masser af aktiviteter i form af blandt andet konkurrencer og en hoppeborg til de yngste EfB-fans.
Det er også muligt at blive klædt på i de rigtige farver, når EfB Shoppen åbner kl. 14.00.
I EfB Caféen vil der være oplæg med Niels Erik Søndergaard og en spiller fra Superliga-truppen, som vil give det seneste nye.
Har du ikke købt din billet endnu, så kan du med fordel gøre dette hjemmefra på vores hjemmeside ved at klikke her.