Førstehold

Kontrakt til ungt EfB-talent

Esbjerg fB har lavet en aftale med Noah Kass, der på sin 15-års fødselsdag har signeret en kontrakt frem til udgangen af 2024.

Noah Kass har på dagen, hvor han fylder 15 år, underskrevet en kontrakt med Esbjerg fB, der løber frem til udgangen af 2024.

Angriberen, der gør sig på kanten, har en fortid i samarbejdsklubben Tjæreborg IF, men er nu en vigtig del af EfB’s hold i U15 Ligaen.

Akademichef Lars Vind fortæller om baggrunden for aftalen med Kass:

– Noah Kass er en rigtig dygtig fodboldspiller, der har nogle gode spidskompetencer i det offensive spil. Med sit antrit og sin fart formår han ofte at blive farlig på den sidste tredjedel af banen med både målscoring og oplæg til holdkammerater. Det har været en høj prioritet for os at få lavet en aftale med Noah, så vi i fællesskab kan fortsætte udviklingen, og det er der lagt en god plan for.

Noah Kass, der kom til EfB som U13 spiller, er stolt over sin første aftale, og glæder sig over at fortsætte i den blå-hvide trøje.

– Jeg er rigtig glad for at have lavet en aftale, for det har jeg knoklet hårdt for. Det har været et mål for mig at gøre mig fortjent til det, og nu starter så et nyt kapitel, hvor jeg skal udvikle mig endnu mere. Jeg nyder at være i miljøet blandt gode trænere og holdkammerater, og jeg ser frem til de udfordringer, der kommer de kommende sæsoner. Og så er det klart, at jeg en dag drømmer om at løbe ind på Blue Water Arena og spille for førsteholdet, men nu og her er mit fokus på at lære hver eneste dag.

Ved siden af fodbolden går Kass til dagligt i 7. klasse på Vitaskolen i Esbjerg. 

Næste Hjemmekamp
søndag d. 23. februar - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo