Førstehold

Lammers: Vi ønsker at gøre fansene stolte

John Lammers har svært ved at sætte ord på de sidste par minutter af kampen mod Vejle, men cheftræneren er utrolig stolt af holdet, som fortjent tog en plads i top 6.

Det var et sandt drama, der udspillede sig på Blue Water Arena søndag aften, da Joni Kauko i slutminutterne scorede til 2-1 og cementerede sejren mod Vejle – en sejr, der endegyldigt sikrede en plads i mesterskabsslutspillet.
Her et par dage efter, havde John Lammers stadig svært ved at sætte ord på kampens afslutning.
Det var en helt vild aften. Det ene øjeblik er vi i top 6 og så får vi at vide, at FC Nordsjælland har scoret og pludselig er vi 7’er. Vi havde en plan og var nødt til at ændre den efter det. I de sidste ti minutter, der gik alt virkelig igennem hovedet på en, men det er vigtigt at prøve og bevare roen, selvom det er svært. At det skete, som det gjorde, er bare en drøm og det kræver held, men man er også nødt til at kæmpe for det, og det gjorde holdet virkelig. Alle arbejdede så hårdt og det gør mig stolt.
– Det var en vild stemning og det er de øjeblikke, vi spiller for. Fansenes opbakning betyder så meget. Vi spiller altid indtil sidste fløjt og inden da, er det ikke ovre for os. Det er én af tingene, der gør os så stærke. I søndags var alle stolte af at være EfB-fan og det er dét, vi ønsker. At gøre folk stolte, fortæller EfB’s cheftræner.
Nu venter der 10 spændende kampe mod de bedste hold i Superligaen, og det har stor betydning for spillernes udvikling, ifølge John Lammers.
– Top 6 betyder rigtig meget. Vi skal ikke tænke på nedrykning længere og det gør, at vi kan spille mere afslappet. Vi møder topholdene, som gerne vil spille fodbold og har stor kvalitet, hvilket er med til at hjælpe udviklingen hos vores spillere. Der venter os nogle spændende kampe, hvor vi skal fortsætte med de dyder, vi har vist hidtil og forsøge at spille underholdende fodbold. Der venter os nogle spændende kampe, fortæller Lammers, der synes det er fuldt fortjent, at EfB lander blandt de seks bedste hold.
– Med 38 point, så synes jeg, det er fuldt fortjent, at vi er i top 6 nu. Vi har haft gode og dårlige kampe, men vigtigst af alt, så har vi altid stået sammen som en enhed. Vi holder sammen, når vi spiller godt, men også, når vi ikke rammer dagen. Det er én af tingene, der gør os stolte og det er også derfor, at vi står her nu, slutter EfB-cheftræner, John Lammers.
Kampprogrammet for mesterskabsslutspillet bliver offentliggjort senere i dag, tirsdag.

Næste Hjemmekamp
søndag d. 10. november - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo