
„Lungi‟ og Agerholm gæster caféen søndag
Som opvarmning til Esbjerg fB’s søndagskamp mod Kolding IF gæster cheftræner Lars „Lungi‟ Sørensen caféen, og det samme gør adm. direktør Allan L. Agerholm.
Esbjerg fB’s cheftræner Lars „Lungi‟ Sørensen gæster søndag EfB Caféen omkring en time før kampstart, inden hjemmekampen kl. 14.00 på Blue Water Arena mod Kolding IF, og efterfølgende vil adm. direktør Allan L. Agerholm tage mikrofonen.
„Lungi‟ vil præsentere holdopstillingen, der skal spille tre vigtige point ind på EfB’s konto og dermed fortsætte de gode takter fra lørdagens 3-0-sejr over Hvidovre IF.
Omkring 30 minutter før kampstart vil Agerholm fortælle om sin start i klubben og målene på både kort og lang sigt, ligesom det vil være muligt at stille et spørgsmål eller to.
Alle er velkomne til at kigge forbi og blive klædt på til kampen, og det er gratis at deltage.
10% rabat på alle drikkevarer til fans med abonnementskort
Fans med abonnementskort får 10% rabat på alle drikkevarer før, under og efter kampen.
Overvejer du et abonnementskort? Det er aldrig for sent, da du blot betaler månedsvis fremadrettet for de hjemmekampe, der kommer, og der venter hele tre af dem i april.
Nyt menukort i caféen
Menukortet i caféen er blevet opdateret og udvidet, og du finder nu et endnu bredere udvalg af madvarer.
Dørene åbner kl. 12.00, så kom i den rette stemning og tag frokosten inden kampen.

