Klub

Masser af aktiviteter fra kl. 12.00 inden sæsonens sidste hjemmekamp

Når Esbjerg fB lørdag runder sæsonen af med en hjemmekamp mod Nykøbing FC vil der være masser af aktiviteter på forpladsen fra to timer før kampstart.

Lørdag kl. 14.00 fløjtes der op for sæsonens sidste kamp for Esbjerg fB, der hjemme på Blue Water Arena tager imod Nykøbing FC til et opgør, hvor der vil være masser af aktiviteter før og efter.

Fra kl. 12.00 er der således aktiviteter for alle aldre på forpladsen foran B-tribunen i form af ansigtsmaling, bordfodbold-borde, panna-bane, teq-ball-bord og fartmåler.

Samme tid åbner EfB Caféen med happy hour-tilbud på hanerne.

Der er således halv pris på Carlsberg Pilsner, Tuborg Classic, sodavand og vin frem til kl. 13.30.

Kl. 12.30 serveres stykker fra en 7,5 meter lang oprykningskage gratis fra eventsponsor Café Guldægget.

Kl. 13.40 vil U10-hold fra samarbejdsklubber gå en æresrunde om banen, idet kampen også danner ramme om Samarbejdsklubbernes Dag, som er en hyldest til fodboldfællesskabet Sydvestjysk Fodbold Samarbejde.

Der ventes mange tilskuere til opgøret, hvor itm8 er kampsponsor, og vi opfordrer til at komme til stadion i god tid.

Billetsalget er åbent på billet.efb.dk.

Umiddelbart efter opgøret er der pokaloverrækkelse på banen som bevis på den suveræne førsteplads i 2. division, hvorfor alle tilskuere opfordres til at blive og give en fortjent klapsalve mod spillerne og resten af holdet.

Næste Hjemmekamp
søndag d. 4. august - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo