Akademi

Nicolai Blicher viser sig frem i AZ Alkmaar

Esbjerg fB’s U17-forsvarsspiller Nicolai Blicher skal i den kommende uge vise sig frem i hollandske AZ Alkmaar.

16-årige Nicolai Blicher tager nu turen til Holland, hvor Esbjerg fB-spilleren, der gør sig på U17-holdet, fra mandag til lørdag skal træne med i klubben AZ Alkmaar.

EfB’s talentchef Anders Brynaa fortæller:

– Nicolai Blicher er en rigtig dygtig spiller, og det kaster automatisk interesse og forespørgsler af sig. Han har gjort det godt i EfB og på ungdomslandsholdsniveau gennem længere tid, og da Alkmaar henvendte sig med henblik på at se nærmere på Blicher, blev vi enige om at forfølge muligheden. Vi tager med til Holland, og glæder os til at følge Nicolai i et stærkt miljø.

Blicher er fast mand på det danske U17-landshold, og har en fortid i samarbejdsklubben Hjerting IF.

Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo