Førstehold

Opløftende præstation trods 0-0

Trods en overvægt i spil og chancer lykkedes det ikke Esbjerg fB fredag at slå AC Horsens hjemme på Blue Water Arena, idet opgøret sluttede uden scoringer.

Esbjerg fB leverede en god præstation fredag aften hjemme på Blue Water Arena, men trods det måtte holdet nøjedes med et enkelt point mod AC Horsens, idet opgøret endte 0-0.

Kampen åbnede i et pænt tempo med to hold, der gerne ville frem ad banen og true modstanderen.

Første store chance tilfaldt østjyderne efter fem minutters spil, da EfB tabte bolden midt på banen, hvilket Horsens udnyttede til at sende en mand i dybden.

Da forsøget på at trække offside samtidig kiksede, var der pludselig serveret en en-mod-en-situation ned mod Jeppe Højbjerg i målet.

Nytilkomne Seid Korac, der startede i midterforsvaret ved siden af Con Ouzounidis, ofrede dog alt, og med en veltimet tackling i feltet, undgik han en stor målchance.

Herefter gik spillet frem og tilbage mellem de to feltet uden, at der blev skabt de oplagte muligheder.

Horsens tog langsomt, men sikkert styringen på første halvleg, som minutterne skred frem.

EfB-defensiven med særligt Korac i spidsen tog dog godt fra med masser af fysisk i nærkampene omkring feltet, når gæsterne forsøgte at spille sig igennem.

I den anden ende formåede holdet ikke rigtigt at true de gulklædte, og når det lykkedes manglede den sidste skarphed.

Både Mads Larsen og Elias Sørensen kom således til afslutninger fra distancen men uden den store succes.

Fem minutter før pausen tog Jonas Mortensen så sagen i egen hånd, da backen gik med frem, snørrede en modstander og trykkede af med sit venstre ben fra 20 meter.

Afslutningen var af stor kvalitet, men bolden gik lige akkurat strøg lige akkurat over overliggeren.

I første halvlegs sidste spilleminut var det atter Larsens tur til at forsøge sig, men det flade skud fra halvbuen gik endnu engang en meters penge forbi fjerneste opstander.

EfB kom godt ud til de sidste 45 minutter, og holdet fik hurtigt lagt et tryk på Horsens.

Efter kort tid var det ved at kaste en scoring af sig, da Larsen blev spillet fri af Sørensen på kanten af feltet, men midtbanespillerens kvalificerede skud manglede lige en halv meters penge for at gå i mål.

Et par minutter senere var det Patrick Schmidt, der kom til afslutning, men den østrigske angriber måtte se sin flugter blive reddet af Horsens-målmanden.

Cheftræner Roland Vrabec foretog sin første indskiftning efter en times spil, da Steven Simpson blev sendt på banen til fordel for Sørensen, der havde arbejdet hårdt i holdets tjeneste indtil.

Den hurtige offensivspiller gik straks ind med sin fart, og forsøgte at true sin direkte modstander, og han tog fint del i det opbyggende spil.

Med et kvarter igen var det millimeter fra at blive 1-0 til EfB efter et hjørnespark, hvor bolden pludselig jonglerede på stregen.

Ouzounidis kom til afslutningen fra tæt hold, men skuddet blev blokeret på stregen til stor ærgrelse for de 2.355 tilskuere.

Minuttet senere blev der foretaget endnu en ændring på holdet, da Emil Holten blev skiftet ind til sin debut.

Angriberen lagde sig helt frem, og sugede straks boldene til sig.

Mod slutningen af kampen mistede EfB momentum, og Horsens formåede at true i de døende minutter.

I det 85. blev østjyderne tilkendt et frispark i en god situation uden for feltet, men skuddet tog Højbjerg sig af.

Trods lidt febrilsk jagten på den afgørende scoring fra begge mandskaber, lykkedes det ikke for nogle af parterne at få den ind over stregen i de dørende minutter, og derfor sluttede opgøret målløst 0-0.

EfB spiller igen næste fredag, når Hvidovre IF gæster Blue Water Arena.

>> Køb billet til næste hjemmekamp nu


Resultat:
Esbjerg fB – AC Horsens 0-0 (0-0)

Startopstilling:
16 Jeppe Højbjerg
2 Jonas Mortensen
30 Con Ouzounidis
12 Seid Korac
13 Denis Catovic
6 Lasha Parunashvili
19 Nicklas Strunck
8 Mads Larsen
7 Elias Sørensen
14 Patrick Schmidt
9 Andri Bjarnason

Indskiftninger:
60′ Steven Simpson (Elias Sørensen)
74′ Emil Holten (Andri Bjarnason)
87′ Viktor Tranberg (Patrick Schmidt)

Tilskuertal:
2.355

Næste Hjemmekamp
søndag d. 3. november - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo