Kampreferat

Sort aften i Lyngby: EfB nedspillet

Der var kvalitet til forskel fredag på udebane mod Lyngby BK, da Esbjerg fB rendte ind i et klart 0-5-nederlag.

Esbjerg fB led fredag aften et klart 0-5-nederlag på udebane mod Lyngby BK i et opgør, der reelt var afgjort inden pausen, hvor hjemmeholdet førte med hele 3-0.

Fredagens opgør i Lyngby var på papiret endnu en svær topkamp i rækken for EfB, og kampen fik også den intensitet, man kunne forvente. Begge hold søgte fremad fra første fløjt, og EfB fik allerede i indledningen kæmpet sig til et par hjørnespark.

Det var dog Lyngby, der fik kampens første store mulighed efter ti minutters spil.

Et hjørnespark endte pludseligt med en fri afslutning i feltet, men Robby McCrorie reagerede stærkt og leverede en flot redning, da han fik dirigeret bolden uden om stolpen.

Fire minutter senere måtte sidste skanse dog se sig passeret.

Endnu et hjørnespark skabte uro i EfB-feltet, og efter et hovedstødsforsøg kunne McCrorie ikke holde bolden.

Returen landede tæt under mål, hvor en Lyngby-spiller var først over den og fik sendt hjemmeholdet foran 1-0.

EfB forsøgte at svare hurtigt igen, og Lucas From var tæt på at skabe balance, da han afsluttede på et indlæg.

En sidsteøjeblikstackling fra en modstander kom dog i vejen, og i stedet begyndte Lyngby at sætte sig tungere på opgøret.

Efter en god halv times spil blev det 2-0, og igen kom scoringen efter et hjørnespark.

EfB fik ikke afværget situationen, og tæt under mål kunne hjemmeholdet skovle bolden det sidste stykke over stregen.

Før pausen blev opgaven endnu sværere, da et langskud blev rettet af og snød McCrorie, som chanceløst sammen med holdkammeraterne måtte se bolden gå i nettet til 3-0.

Som reaktion på en første halvleg, hvor EfB aldrig for alvor fandt fodfæste, foretog cheftræner Sancheev Manoharan tre indskiftninger i pausen.

Lasse Vigen, Anders Sønderskov og Marcus Hansen kom ind fra anden halvlegs start i et forsøg på at ændre kampbilledet.

Lyngby begyndte dog også anden halvleg med mest kraft, men omkring det 55. minut fik EfB etableret et fint pres omkring hjemmeholdets mål.

Patrick Tjørnelund var tæt på en reducering, da han headede mod mål efter et hjørnespark, men først målmanden og derefter stolpen stod i vejen.

Kort efter forsøgte Andreas Lausen sig fra distancen, men endnu en redning forhindrede en EfB-scoring.

Som minutterne gik, ebbede tempoet ud, og håbet om et mirakuløst comeback blev mindre.

Lyngby virkede tilfreds med kampens retning, men da hjemmeholdet midtvejs i halvlegen igen skruede op for tempoet, gav det straks udbytte i form af scoringen til 4-0.

Mod slutningen fik Lyngby tilspillet sig yderligere muligheder, og da stadionuret rundede 90 minutter, faldt kampens sidste scoring til 5-0.

Dermed endte en vanskelig aften for EfB med et klart nederlag.

Holdet får en god mulighed for at slå tilbage allerede torsdag aften hjemme på Blue Water Arena, når AC Horsens kommer på besøg kl. 19.00.

Næste Hjemmekamp
søndag d. 31. maj - kl. 15.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo
Herrer

Holdopstilling mod Lyngby

Kl. 19.00 tørner vi sammen med Lyngby BK på udebane – se Esbjerg fB-holdopstillingen her.

Holdopstilling:

3 Anton Skipper
5 Jonathan Foss
4 Patrick Tjørnelund
7 Lucas From
8 Mikail Maden
12 Andreas Lausen
14 John Kolawole
19 Sander Strand
21 Robby McCrorie
25 Waylon Renecke
80 Muamer Brajanac

Bænk:

6 Lasse Vigen, 15 Anders Sønderskov, 16 Kasper Kristensen, 17 Julius Lucena, 18 Marcus Hansen, 22 Benjamin Hvidt, 23 Alexander Ammitzbøll, 31 Jonas Heinze, 40 Emil Larsen

Næste Hjemmekamp
søndag d. 31. maj - kl. 15.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo
Herrer

Truppen mod Lyngby

Fredag aften kl. 19.00 sparkes udebanekampen mod Lyngby BK i gang, og Esbjerg fB-truppen er klar – se den her.

Truppen:
3 Anton Skipper
4 Patrick Tjørnelund
5 Jonathan Foss
6 Lasse Vigen
7 Lucas From
8 Mikail Maden
12 Andreas Lausen
14 John Kolawole
15 Anders Sønderskov
16 Kasper Kristensen
17 Julius Lucena
18 Marcus Hansen
19 Sander Strand
21 Robby McCrorie
22 Benjamin Hvidt
23 Alexander Ammitzbøll
25 Waylon Renecke
31 Jonas Heinze
40 Emil Larsen
80 Muamer Brajanac

Richmond Gyamfi, Peter Bjur og Noah Strandby er ukampdygtige.


Betinia Ligaen – 27. runde: Lyngby BK – Esbjerg fB
Kampdato: Fredag d. 24. april kl. 19.00
Stadion: Lyngby Stadion

Næste Hjemmekamp
søndag d. 31. maj - kl. 15.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo
Klub

Varm op til kampen mod Horsens med Burger & Bold på Tage Sørensen-tribunen

Esbjerg fB spiller hjemme torsdag d. 30. april i en ny topkamp, og du kan blive klædt helt på til opgøret med vores koncept Burger & Bold på Tage Sørensen-tribunen.

Esbjerg fB møder torsdag d. 30. april kl. 19.30 AC Horsens på Blue Water Arena i endnu en topkamp, og du kan nu tage del i vores nye koncept, der hedder Burger & Bold og som finder sted i loungen under Tage Sørensen-tribunen.

Arrangementet er for alle, der har lyst til en ekstra-oplevelse i forbindelse med kampen.

Konceptet indeholder:

  • Billet til kampen med siddeplads på Tage Sørensen-tribunen
  • Adgang til loungen på Tage Sørensen-tribunen fra kl. 17.45
  • Hjemmelavet burger med pommes fritter og tilbehør fra Tovet Restaurant
  • Sportsligt indlæg ved EfB-repræsentant
  • Én drikkevare samt kaffe
  • Adgang til tredje halvleg i Carlsberg Lounge efter kampen, hvor der er forfriskninger i en time med dugfriske kommentarer fra spillere og god stemning

Prisen er 499 kr. pr. person.

Bemærk, der er et begrænset antal pladser.

Næste Hjemmekamp
søndag d. 31. maj - kl. 15.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo
Klub

20% rabat på alle trøjer: Gør et kup på EfB-merchandise

Vis dit tilhørsforhold til Esbjerg fB og udnyt muligheden for at købe en ny spillertrøje med rabat.

Netop nu kan du hente 20% rabat på alle Esbjerg fB-trøjer samt shorts og fodboldstrømper i vores webshop, i SPORT 24-butikken i BROEN Shopping samt i EfB Fanshop på Blue Water Arena, der holder åbent på alle hjemmekampdage.

Udnyt muligheden og de skarpe priser til at få opgraderet dit klædeskab, så du bliver klar til den spændende afslutning på oprykningsspillet.

Næste Hjemmekamp
søndag d. 31. maj - kl. 15.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo
Kampreferat

EfB taber for første gang i 2026: Effektive Horsens vinder tæt kamp

For første gang i forårssæsonen måtte Esbjerg fB tirsdag gå fra banen uden point, da holdet på udebane mod AC Horsens tabte 1-4 efter ellers at have været foran.

Esbjerg fB måtte tirsdag aften rejse hjem fra udekampen mod AC Horsens uden point, da østjyderne vandt 4-1 i Betinia Ligaen. EfB fik ellers en drømmestart og bragte sig foran ved Muamer Brajanac, men hjemmeholdet slog hurtigt tilbage og vendte opgøret.

Der var god opbakning fra det velbesøgte udebaneafsnit, hvor de medrejsende EfB-fans satte en stærk ramme om kampen fra første fløjt.

Og de blå-hvide fans fik også præcis den indledning, man kunne have ønsket sig.

Efter syv minutters spil bragte EfB sig nemlig foran med 1-0 efter et vellykket angreb.

Peter Bjur slog et godt indlæg mod bagerste område, hvor Lucas From kom frem til bolden og headede den på tværs ind foran mål.

Her kastede Muamer Brajanac sig frem og fik panden på, så bolden blev dirigeret i nettet.

Glæden blev dog kortvarig.

Blot to minutter senere fik Horsens udlignet, da hjemmeholdet kom igennem centralt og afsluttede sikkert op under overliggeren uden mulighed for Robby McCrorie.

Og inden EfB for alvor nåede at ryste det mål af sig, kom næste slag.

I det 11. minut sendte værterne en bold ind i feltet, hvor den fik lov at passere igennem, inden en modstander kunne løbe ind i den og gøre det til 2-1.

Det var en kold spand vand i ansigtet på EfB, men reaktionen fejlede ikke noget.

Holdet arbejdede sig godt tilbage i opgøret og fik i perioder sat et fornuftigt tryk på Horsens.

Med spil omkring hjemmeholdets felt og flere standardsituationer fik EfB skabt både halve og hele muligheder, men den sidste skarphed manglede, når chancerne skulle omsættes.

Kort før pausen blev opgaven yderligere vanskeliggjort, da Bjur måtte udgå med en skade.

Det var en ærgerlig afslutning på en ellers livlig første halvleg for offensivspilleren, der havde været stærkt involveret i EfB’s føringsmål og generelt havde set oplagt ud.

Anden halvleg var knapt kommet i gang, før marginalerne igen gik imod EfB.

En fremadrettet bold ramte Sander Strand i ansigtet og ændrede retning, så en Horsens-spiller pludselig blev sendt fri.

Afslutningen gik ind via stolpen og i mål til 3-1.

Det mål gjorde ondt, og få øjeblikke senere blev det endnu værre.

Først leverede Horsens-målmanden en pragtredning på en stor chance til Brajanac, som var tæt på at reducere.

I den efterfølgende sekvens slog hjemmeholdet hurtigt kontra og gjorde det til 4-1, hvilket i høj grad blev symptomatisk for en aften, hvor meget tippede den forkerte vej for EfB.

Med knap en halv time igen satte EfB ny energi ind i jagten på et stort comeback.

Jonathan Foss, Lasse Vigen og Alexander Ammitzbøll blev sendt på banen i et forsøg på at ændre kampbilledet og skabe tro på et sent mirakel.

EfB blev ved med at søge løsninger, men Horsens håndterede føringen klogt og fik i store dele af slutfasen lukket rummene ned.

Dermed sluttede det med et nederlag på 1-4 efter 93 minutters spilletid.

For første gang i 2026 måtte EfB således gå fra banen uden point.

Næste Hjemmekamp
søndag d. 31. maj - kl. 15.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo
Herrer

Holdopstilling mod Horsens

Kl. 18.00 tørner vi sammen med AC Horsens på udebane – se Esbjerg fB-holdopstillingen her.

Holdopstilling:

3 Anton Skipper
4 Patrick Tjørnelund
7 Lucas From
8 Mikail Maden
11 Peter Bjur
12 Andreas Lausen
18 Marcus Hansen
19 Sander Strand
21 Robby McCrorie
25 Waylon Renecke
80 Muamer Brajanac

Bænk:

5 Jonathan Foss, 6 Lasse Vigen, 14 John Kolawole, 15 Anders Sønderskov, 16 Kasper Kristensen, 17 Julius Lucena, 23 Alexander Ammitzbøll, 27 Breki Baldursson, 31 Jonas Heinze

Næste Hjemmekamp
søndag d. 31. maj - kl. 15.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo
Herrer

Truppen mod Horsens

Tirsdag aften kl. 18.00 sparkes udebanekampen mod AC Horsens i gang, og Esbjerg fB-truppen er klar – se den her.

Truppen:
3 Anton Skipper
4 Patrick Tjørnelund
5 Jonathan Foss
6 Lasse Vigen
7 Lucas From
8 Mikail Maden
11 Peter Bjur
12 Andreas Lausen
14 John Kolawole
15 Anders Sønderskov
16 Kasper Kristensen
17 Julius Lucena
18 Marcus Hansen
19 Sander Strand
21 Robby McCrorie
23 Alexander Ammitzbøll
25 Waylon Renecke
27 Breki Baldursson
31 Jonas Heinze
80 Muamer Brajanac

Richmond Gyamfi, Benjamin Hvidt og Noah Strandby er ukampdygtige.


Betinia Ligaen – 26. runde: AC Horsens – Esbjerg fB
Kampdato: Tirsdag d. 21. april kl. 18.00
Stadion: Hybel Arena Horsens

Næste Hjemmekamp
søndag d. 31. maj - kl. 15.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo
Partner

Waylon Renecke var Kampens Spiller

Esbjerg fB spillede fredag aften en tæt 0-0-kamp mod Hillerød Fodbold, hvor defensiven med blandt andre Waylon Renecke stod stærkt i billedet, hvilket publikum anerkendte forsvarsspilleren for. Englænderen fik efter kampen overrakt et gavekort på 500 kr. til Butcher af glade EfB-fans.

Næste Hjemmekamp
søndag d. 31. maj - kl. 15.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo
Kampreferat

Trods flot kulisse og fornem opbakning: EfB deler med Hillerød

Esbjerg fB spillede fredag 0-0 hjemme på Blue Water Arena med Hillerød Fodbold i et taktisk opgør, hvor holdene var påpasselige. EfB var tættest på at score, men de sidste marginaler manglede.

Fredag aften bød på topbrag på Blue Water Arena, hvor Esbjerg fB og Hillerød Fodbold delte pointene i et intenst og taktisk opgør, der sluttede 0-0. I flotte rammer på Gl. Vardevej med ny sæsonrekord i Betinia Ligaen og 4.527 tilskuere på lægterne fik EfB, der leverede endnu en stærk og koncentreret indsats, aldrig hul på gæsterne.

EfB kom ind til kampen med god energi og satte sig hurtigt på begivenhederne foran et veloplagt hjemmepublikum.

Fra første fløjt var der fart, intensitet og en tydelig vilje til at tage initiativet, og allerede efter fire minutter meldte holdet sig for alvor ind i opgøret.

Peter Bjur trykkede af fra distancen med et godt langskud, men Hillerøds målmand kom godt ud og fik afværget forsøget.

Det var i det hele taget EfB, der lagde bedst fra land.

Holdet pressede gæsterne langt tilbage på banen i kampens indledning og fik sat tonen i et opgør, hvor der blev gået til den med både vilje og disciplin.

Efter den stærke åbning arbejdede Hillerød sig dog bedre ind i kampen, og første halvleg udviklede sig gradvist til en tæt og lige slagudveksling mellem to hold, der begge viste, hvorfor de befinder sig i den sjove ende af tabellen.

Der var flere fine spillemæssige momenter undervejs, men samtidig også tydelige tegn på, at der var meget på spil.

Ingen af holdene ønskede at give unødigt væk, og derfor blev det også en kamp, hvor organisation og koncentration fyldte meget.

EfB stod godt på banen, mens gæsterne også viste kvalitet, når de kom frem.

Tættest på før pausen var EfB’s angriber Muamer Brajanac, som kort før hvilet leverede kampens måske mest spektakulære forsøg.

Efter et godt indlæg fra Bjur kastede angriberen sig ud i et saksespark af den slags, der får hele stadion til at holde vejret et øjeblik.

Forsøget havde både idé, mod og akrobatik i sig, men bolden strøg lige over mål, og dermed måtte publikum nøjes med at drømme om en kandidat til årets mål.

Målløst ved pausen, men uden at kampen af den grund manglede hverken nerve eller kvalitet.

EfB kom bedst ud til anden halvleg og fik hurtigt sat sig på spillet igen.

Holdet virkede i fin kontrol uden, at det dog kastede oplagte scoringsmuligheder af sig.

Efter 60 minutter kom kampens første indskiftning, da Marcus Hansen erstattede John Kolawole, som havde arbejdet hårdt i det offensive spil og været involveret i flere gode aktioner.

Som anden halvleg skred frem, ændrede kampen karakter.

Det blev mere og mere taktisk, og kampens betydning begyndte for alvor at kunne mærkes.

Der blev ikke taget mange chancer, og det betød, at de store muligheder kom med længere mellemrum.

Til gengæld blev hver duel, hver andenbold og hver meter på banen kæmpet hjem med stor intensitet.

Med knap 20 minutter igen blev Julius Lucena sendt på banen, og den unge offensivspiller bidrog med frisk energi i jagten på det forløsende mål.

Kort efter var Bjur tæt på at blive målscorer, da han efter 73 minutter sendte et fremragende frispark afsted mod målhjørnet.

Det lignede en scoring, men Hillerød-målmanden leverede endnu en flot redning og holdt gæsterne inde i kampen.

I slutfasen blev også Lasse Vigen og Alexander Ammitzbøll sendt i aktion, og for sidstnævnte var der tale om debut på EfB’s førstehold.

Det gav et ekstra applaus fra tribunerne på en aften, hvor kulissen i det hele taget var værdig til et ægte topopgør.

Trods gode intentioner, høj intensitet og flere lovende momenter blev der ikke scoret på Blue Water Arena.

Derfor måtte EfB tage til takke med det ene point i et tæt og taktisk opgør, der sluttede, som det begyndte: 0-0.

Næste Hjemmekamp
søndag d. 31. maj - kl. 15.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo