Kampreferat

Brajanac helten i tæt topkamp: EfB er med helt fremme

Esbjerg fB er fortsat ubesejret i forårssæsonen efter en flot og disciplineret 1-0-sejr på mål af Muamer Brajanac på Blue Water Arena over Hvidovre IF.

Fredag aften tog Esbjerg fB imod Hvidovre IF på Blue Water Arena, og vi trak os sejrrigt ud af topopgøret med en smal, men stærk 1-0-sejr. Kampens eneste mål blev sat ind af Muamer Brajanac midt i anden halvleg efter en solid og disciplineret EfB-præstation.

Der var på forhånd lagt op til en tæt affære mellem to mandskaber fra toppen af tabellen, og det blev også netop den type kamp, der udspillede sig fra første fløjt.

Hvidovre kom bedst ud og satte sig i de indledende minutter på boldbesiddelsen, mens EfB i perioder måtte bruge kræfterne på at løbe efter spillet og forsvare sig solidt.

Samtidig havde EfB vanskeligt ved at få sat et præcist opspil sammen.

Der blev begået lidt for mange fejl, når mulighederne for at spille sig frem opstod, og det betød, at kampen i lange sekvenser blev præget af forsigtighed og respekt.

Det var tydeligt at mærke, at der var meget på spil.

Første halvlegs største EfB-mulighed tilfaldt Sander Strand efter 28 minutter, da han blev spillet fri i feltet.

Afslutningen var kvalificeret, men Hvidovre-målmanden leverede en flot redning.

Kort efter var det så EfB, der måtte trække vejret dybt i den anden ende.

Først kom Robby McCrorie godt ned og reddede en stor mulighed, men returbolden blev liggende faretruende tæt på stregen, inden EfB fik afværget.

På det efterfølgende hjørnespark blev det igen dramatisk, da Muamer Brajanac måtte stå det helt rigtige sted og heade et hovedstødsforsøg væk på selve målstregen.

Det blev det sidste store højdepunkt før pausen i en første halvleg, hvor begge hold stod taktisk stærkt og gav meget lidt væk.

I pausen foretog cheftræner Sancheev Manoharan en enkelt ændring, da Patrick Tjørnelund erstattede Marcus Hansen, og EfB kom markant bedre ud til anden halvleg.

Udtrykket blev mere offensivt, presset sad bedre, og der kom mere energi i spillet.

Efter en times spil blev John Kolawole sendt flot i dybden af Andreas Lausen, og nigerianeren fik lagt bolden ind foran mål, men Hvidovre fik afværget i sidste øjeblik.

Få minutter senere kom Lucas From på banen og bidrog straks med ny energi i offensiven, hvor EfB for alvor begyndte at lugte blod.

Belønningen kom efter 67 minutter.

Tjørnelund drev bolden stærkt frem i højre side og fik sat det afgørende fremstød ind, inden han lagde bolden til rette for Brajanac.

Angriberen svigtede ikke og sparkede sikkert bolden i nettet til 1-0, hvilket udløste stor jubel blandt de 3.477 tilskuere.

Mod slutningen satte EfB yderligere friske kræfter ind med indskiftninger af Lasse Vigen, Julius Lucena og Anders Sønderskov, og de var med til at håndtere slutfasen med stor disciplin.

Hvidovre måtte længere frem i jagten på en udligning, og det gav både momentvis pres mod EfB’s felt og plads den anden vej.

McCrorie leverede således en vigtig redning i slutfasen, og foran ham stod defensiven stærkt imod og fik afvist alle gæsternes tilnærmelser.

Efter 95 minutters spil kunne EfB notere sig endnu en vigtig sejr i toppen, og med en koncentreret indsats, et kampafgørende øjeblik fra Brajanac og en defensiv, der nægtede at give efter, blev alle tre point på Gl. Vardevej.

Næste opgave venter allerede fredag klokken 18.30, når Hillerød Fodbold gæster Esbjerg til endnu en topkamp.

Næste Hjemmekamp
søndag d. 31. maj - kl. 15.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo
Herrer

Holdopstilling mod Hvidovre

Kl. 19.00 tørner vi sammen med Hvidovre IF hjemme på Blue Water Arena – se hvilke Esbjerg fB-spillere der begynder opgøret.

Holdopstilling:

3 Anton Skipper
5 Jonathan Foss
8 Mikail Maden
11 Peter Bjur
12 Andreas Lausen
14 John Kolawole
18 Marcus Hansen
19 Sander Strand
21 Robby McCrorie
25 Waylon Renecke
80 Muamer Brajanac

Bænk:

4 Patrick Tjørnelund, 6 Lasse Vigen, 7 Lucas From, 15 Anders Sønderskov, 16 Kasper Kristensen, 17 Julius Lucena, 27 Breki Baldursson, 31 Jonas Heinze, 32 Nicolai Blicher

Næste Hjemmekamp
søndag d. 31. maj - kl. 15.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo
Klub

Stor fredagsbar med DJ og happy hour før topbrag: Opvarmningen starter kl. 17.00

Der er dømt fredagsbrag på Blue Water Arena, når Esbjerg fB tager imod Hvidovre IF, og allerede fra kl. 17.00 begynder festen, der blandt andet byder på happy hour og DJ.

Esbjerg fB tager fredag imod Hvidovre IF hjemme på Blue Water Arena, og i fanområdet foran stadion vil der blive bagt op til kampen med en stor fest, hvor der tilmed vil være happy hour på Mikkeller-fadøl allerede fra kl. 17.00 – du får altså to for ens pris.

En DJ vil sørger for den rette stemning med god musik, så du bliver helt klart til at skyde weekenden i gang.

Bredt madudvalg – noget for enhver smag

Kitchen Joy vil også være tilstede på forpladsen med foodtrucks og lækker med – ligesom du kan besøge EfB Caféen og varme op med kolde drikkevarer, et spændende menukort samt kampoplæg fra den sportslige afdeling før kampstart.

For de konkurrencelystne EfB-fans og andre barnlige sjæle vil der være en række aktiviteter og muligheder for at dyste med familie og venner i følgende discipliner:

  1. Panna-bane
    Teqball-bord
    Bordfodbold
    Cornholes
  2. Shuffleboard
    Oppustelig fodbolddartskive
    Oppustelig fodboldmål

Køb din billet online allerede nu og find din plads til fredagens brag.

10% rabat på drikkevarer med et abonnementskort

Flere end 1.600 fans har sikret sig et abonnementskort og foruden fast plads på Gl. Vardevej og det spændende oprykningsspil giver kortet ved fremvisning blandt andet også 10% rabat på alle drikkevarer før, under og efter kampen mod fremvisning ved bestilling.

Det er aldrig for sent at oprette et abonnementskort, for du betaler kun fremadrettet og for de spændende hjemmekampe, der venter os, og som du kan få adgang til fra blot 79 kr.

Næste Hjemmekamp
søndag d. 31. maj - kl. 15.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo
Klub

Nye børnetiltag på Blue Water Arena: Aktiviteter i Kids Corner

Som et nyt tiltag på Blue Water Arena lancerer Esbjerg fB nu Kids Corner på Telesikring-tribunen til braget fredag mod Hvidovre IF.

På fredag åbner Kids Corner, et område forbeholdt de mindste fans, på Blue Water Arena på Telesikring-tribunen ved bod B9 i forbindelse med Esbjerg fB’s topbrag mod Hvidovre IF.

Det børnevenlige afsnit er placeret i det nordvestlige hjørne – under den tidligere fankurve – hvor der vil være salg af slush ice, popcorn, baconchips, slik og meget andet godt.

Mal dit eget flag eller bliv ansigtsmalet

For de yngste EfB-fans vil der være aktiviteter i form af ansigtsmaling, ligesom det er muligt at designe og male eget flag i blå-hvide farver.

Maskotten Strittiz kigger også forbi, og uddeler high fives og god stemning.

Næste Hjemmekamp
søndag d. 31. maj - kl. 15.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo
Akademi

Marcus Østergaard igen udtaget til U16-landsholdet

15-årige Marcus Østergaard er blevet udtaget til det danske U16-landshold, der i april møder Italien to gange.

Esbjerg fB’s forsvarsspiller Marcus Østergaard er blevet udtaget til det danske U16-landshold, der i dagene d. 19.-24. april rejser til Italien, hvor der venter to venskabskampe.

Danmark møder italienerne d. 21. april kl. 20.30 samt d. 24. kl. 11.00.

Østergaard, der gør sig i det centrale forsvar på vores U17-hold, indgik i juni en længerevarende aftale.

Næste Hjemmekamp
søndag d. 31. maj - kl. 15.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo
Klub

Nyhed på Blue Water Arena: Pause-quiz med fede præmier

Esbjerg fB lancerer nu et nyt tiltag til pausen mellem hjemmekampene, hvor det via appen bliver muligt at deltage i en quiz med fede præmier på højkant.

Når der fredag aften fløjtes til pause i opgøret mellem Esbjerg fB og Hvidovre IF på Blue Water Arena præsenteres samtidig et nyt tiltag på storskærmene og i appen i form af en pause-quiz, hvor alle tilskuere gratis kan deltage og få chancen for at vinde lækre præmier.

For at deltage i quizzen kræver det blot, at du har downloadet vores fan-app og er logget ind.

På storskærmene vil der i pausen fremgå en firecifret kode, som er din adgang til at være i quizzen – koden indtaster du i appen.

Vi håber, at du har lyst til at quizze med og teste din EfB-viden.

Den heldige vinder får direkte besked.

Næste Hjemmekamp
søndag d. 31. maj - kl. 15.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo
Klub

Jesper Lange giver kampoplæg i caféen før fredagens topbrag

Som opvarmning til det store fredagsbrag på Blue Water Arena mod Hvidovre IF, giver Jesper Lange et kampoplæg i caféen, hvor han fortæller, hvordan Esbjerg fB tager tre point.

Vores assistenttræner Jesper Lange gæster EfB Caféen kl. 18.00 fredag aften, hvor han præsenterer holdet, der skal sikre en sejr mod Hvidovre IF, og giver et eksklusivt indblik i de taktiske overvejelser, som ligger bag kampen.

Det er gratis at deltage, og alle er velkomne.

Tag aftensmaden i caféen

EfB Caféen åbner dørene allerede kl. 17.00, og har et bredt udvalg af mad og drikke til gode priser.

10% rabat til fans med abonnementskort

Fans med abonnementskort får 10% rabat på alle drikkevarer før, under og efter kampen.

Overvejer du et abonnementskort? Det er aldrig for sent, da du blot betaler månedsvis fremadrettet for de hjemmekampe, der kommer.

Næste Hjemmekamp
søndag d. 31. maj - kl. 15.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo
Kampreferat

4-2-sejr i Future Cup: EfB sænker Fredericia

Hybridbanen på Jens Peder Hansens Vej dannede tirsdag ramme om en god Future Cup-kamp af Esbjerg fB, der sejrede fortjent med 4-2 over FC Fredericia.

Esbjerg fB vandt tirsdag eftermiddag med 4-2 over FC Fredericia i Future Cup efter en velspillet indsats med mange gode momenter undervejs. Muamer Brajanac og John Kolawole kom blandt andre på tavlen.

Det var i det hele taget en kamp, hvor EfB satte et fint aftryk på opgøret.

Fra første fløjt var der godt tempo i aktionerne, og EfB fik sat flere gode angreb sammen med både aggressivitet, vilje og kvalitet i spillet.

Future Cup er en turnering, hvor flere spillere kan byde sig til, og det var tydeligt at se et hold, der ville vise sig frem og tage ansvar.

Den første scoring faldt, da Peter Bjur erobrede bolden højt på banen og satte gang i en lovende situation.

Bolden endte hos Muamer Brajanac, som uden tøven huggede til fra distancen og sendte EfB foran 1-0.

Det var en scoring, der passede godt til kampbilledet, for EfB kom ud med masser af energi og fik trykket gæsterne tilbage i perioder.

Fredericia fik dog også bidt fra sig og fik udlignet, men EfB holdt fast i sit udtryk og fortsatte med at arbejde hårdt i både presset og det fremadrettede spil.

Det blev belønnet, da John Kolawole selv skaffede et straffespark og sikkert omsatte det til 2-1.

Scoringen understregede en stærk individuel indsats, men også et hold, der hele tiden søgte fremad og turde udfordre.

Efter pausen fortsatte EfB med at levere mange gode sekvenser.

Der blev løbet meter, duellerne blev taget, og der var flere fine kombinationer i opspillet.

Selv om Fredericia holdt sig inde i kampen og fik udlignet igen, virkede EfB hele tiden opsat på at finde næste åbning frem for blot at forsvare føringen.

Således blev det også 3-2, da EfB scorede et flot mål, der gik i nettet fra distancen via underkanten af overliggeren.

EfB fik også sat den sidste scoring ind i en kamp, hvor holdet generelt viste gode takter.

Det var ikke kun målene, der gav grund til tilfredshed, men også måden de faldt på.

Der blev arbejdet disciplineret, spillet med mod og skabt flere fine momenter.

Alt i alt blev det en fortjent 4-2-sejr til EfB i en kamp, hvor mange bød sig positivt til.


Resultat:
Esbjerg fB – FC Fredericia 4-2 (2-1)

Næste Hjemmekamp
søndag d. 31. maj - kl. 15.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo
Reservehold

Future Cup: Truppen mod Fredericia

Tirsdag kl. 12.00 tørner Esbjerg fB sammen med FC Fredericia i Future Cup på Jens Peder Hansens Vej – kamptruppen er på plads.

Truppen:
Kasper Kristensen
Marcus Hansen
Anton Skipper
Jonathan Foss
Waylon Renecke
Sander Strand
Peter Bjur
Lasse Vigen
Mikail Maden
John Kolawole
Alexander Drexel
Anders Sønderskov
Nicolai Blicher
Emil Larsen
Breki Baldursson
Julius Lucena
Martin Kruse
Jonas Heinze
Andreas Kristiansen
Alexander Ammitzbøll
Menan Velic
Marcus Østergaard
Jacob Jensen


Future Cup – 5. runde: Esbjerg fB – FC Fredericia
Kampdato: Tirsdag d. 7. april kl. 12.00
Stadion: EfB’s træningsanlæg

Næste Hjemmekamp
søndag d. 31. maj - kl. 15.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo
Kampreferat

Sen udligning i Kolding: EfB må atter nøjes med et point

Esbjerg fB fik fredag eftermiddag ét point med hjem fra udekampen mod Kolding IF, da opgøret sluttede 1-1. EfB bragte sig foran før pausen ved Mikail Maden, men værterne fik udlignet helt til sidst i kampen.

Der var i store dele af første halvleg flere gode takter i EfB-spillet, og især offensivt hang tingene bedre sammen end efter pausen.

Vi stillede op med en startopstilling bestående af Robby McCrorie i målet bag Patrick Tjørnelund, Anton Skipper, Waylon Renecke og Sander Strand, mens Andreas Lausen, Peter Bjur og Maden udgjorde midtbanen.

Forrest lå Marcus Hansen, Lucas From og Muamer Brajanac.

Kampen åbnede forholdsvis jævnbyrdigt, men som halvlegen skred frem, fik EfB sat flere sekvenser sammen med bolden.

Der var mere ro i opspillet, bedre relationer mellem kæderne og en tydelig vilje til at søge fremad, når muligheden bød sig.

Det gav ikke et væld af store chancer, men det skabte en fornemmelse af, at vi havde godt fat i opgøret.

Belønningen kom i første halvlegs tillægstid.

Efter et flot opspil og godt kombinationsspil på kanten blev bolden sendt videre til Patrick Tjørnelund, der slog et præcist, fladt indlæg ind i feltet.

Her dukkede Mikail Maden op på rette sted og sparkede bolden flot i nettet til 1-0.

En stærk afslutning på en fornuftig EfB-halvleg, hvor vi virkede mest angrebsivrige og havde bedst sammenhæng i spillet.

Efter pausen ændrede kampbilledet sig dog.

Kolding kom ud med større tryk, og EfB kom i perioder for langt tilbage på banen.

Det betød, at hjemmeholdet fik lettere ved at sætte pres på og skabe optræk til store muligheder.

Hvor EfB før pausen havde haft overskud i både pasningsspillet og genpresset, blev anden halvleg i højere grad en kamp om at stå imod.

Østjyderne pressede på i jagten på en udligning og var også tæt på undervejs, blandt andet da Kolding ramte overliggeren.

EfB kæmpede hårdt for at holde fast i føringen, og både den bagerste kæde og sidste skanse måtte flere gange være på tæerne.

Men i kampens overtid kom udligningen så.

I en situation, hvor McCrorie var prisgivet, fik Kolding sendt bolden i nettet til 1-1.

Det efterlod naturligvis en flad fornemmelse, fordi scoringen faldt så sent, men overordnet set var pointdelingen ikke ufortjent, når hele kampens forløb regnes med.

EfB leverede en godkendt første halvleg med mod og kvalitet på bolden, mens anden halvleg blev mere presset og for passiv.

Nu rettes blikket mod næste opgave, når EfB fredag den 10. april tager imod Hvidovre i en regulær topkamp på Blue Water Arena.

Der venter en vigtig aften, og forhåbentlig finder mange tilskuere vej på lægterne til et opgør, hvor vi skal ud og have oprykningsspillets første sejr.

Næste Hjemmekamp
søndag d. 31. maj - kl. 15.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo