Klub

Chrøis skifter – Qack fortsætter

Christian Lillebæk, også kendt som Qack, fortsætter i EfB og deltager dermed også i sæson 2 af eSuperligaen. Daniel Chrøis skifter til Brøndby IF.

EfB er så småt ved at gøre sig klar til en ny sæson af eSuperligaen og den første aftale er på plads – “Qack” fortsætter.
–  Jeg glæder mig super meget til sæson 2 og jeg har trænet ualmindelig meget siden sidste sæson.  Nu vil vi ramme den top 8, som vi var så tæt på sidste gang. Jeg har arbejdet meget med min mentalitet i kampene, hvor jeg synes jeg havde en tendens til at blive stresset, så jeg glæder mig bare til at komme i gang nu og vise hvad jeg har lært, siger Christian ‘Qack’ Lillebæk.
Daniel Chrøis skifter Vestjylland ud med den københavnske vestegn og de forsvarende mestre af eSuperligaen fra Brøndby IF. Selvom Qack ærger sig over skiftet, forstår han godt sin tidligere holdkammerat.
– Jeg kan godt følge ham i hans valg. Han er kæmpe Brøndby-fan og har været det siden han var helt lille, så det er en rigtig stor mulighed for ham og jeg ønsker ham bare alt muligt held og lykke på rejsen, siger Christian Lillebæk.
Vi forventer at have holdet til næste sæson af eSuperligaen klar i løbet af dagen.

Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo