Akademi

Rejnhold dobbelt målscorer i U19-sejr

Esbjerg fB’s U19-hold sluttede året godt af i turnerings-regi, da Horsens blev besejret 4-0 lørdag eftermiddag. Rasmus Rejnhold blev dobbelt målscorer, men også Phun Mang og Denis Catovic scorede.

U19-mandskabet fra EfB Akademi fik vendt stimen i årets sidste turneringskamp, da Horsens lørdag gæstede kunstgræsbanen i Esbjerg. U17-spilleren Phun Mang åbnede til 1-0, inden Rasmus Rejnhold og Denis Catovic forøgede inden pausen – Rejnhold lukkede og slukkede med sin anden scoring til 4-0 i anden halvleg.
EfB startede rigtig godt ud og fik fra start sat det ønskede aftryk på kampen med gode opspil og løb uden bold.
Horsens var trykket langt tilbage, mens EfB blev farlige fra første minut.
Den første scoring lod dog vente på sig, men midtvejs i første halvleg åbnede kantspiller Phun Mang, der normalt spiller på U17-holdet.
Mang var hurtig over en returbold, da et indlæg blev slået fra højreback Patrick Tjørnelund. 1-0 til EfB.
Det skulle dog blive endnu bedre for EfB, idet offensivspiller Rasmus Rejnhold forøgede til 2-0 kort efter, inden venstreback Denis Catovic med et flot, brækkende langskud gjorde det til 3-0.
Flere scoringer blev det ikke til i første halvleg, og EfB kunne gå til pause med en tremålsføring.
Kampbilledet forblev det samme ind i anden halvleg – udeholdet fra Østjylland gjorde ikke meget væsen af sig.
EfB havde god variation i de spilsituationer, som opstod i kampens forløb, og efter en lille time spillet så blev kampen definitivt afgjort.
Rasmus Rejnhold nettede for anden gang efter en flot soloaktion, som han sikkert sendte i mål til 4-0.
Herefter stod den på cruise control for EfB, der ved at træffe de rigtige beslutninger kunne køre sejren sikkert hjem.
EfB vandt fortjent 4-0 i årets sidste turneringskamp.
– Drengene skal have ros for at løse opgaven til UG, og efter den plan, vi havde lagt inden kampen. Efter en periode med gode præstationer, hvis vi ser bort fra AaB-kampen senest, men manglende resultater, så henter vi igen point, hvilket spillerne fortjener. Det var selvfølgelig rart at slutte 2020 med en sejr i turneringen, og det bliver en god optakt til vores pokalkamp lørdag mod Hjerting, siger assistenttræner Steffen Ernemann.


Resultat:
Esbjerg fB – AC Horsens 4-0 (3-0)
Målscorere:
21′ 1-0 Phun Mang
25′ 2-0 Rasmus Rejnhold
37′ 3-0 Denis Catovic
54′ 4-0 Rasmus Rejnhold
Startopstilling:
1 Nicolai Vistisen
18 Patrick Tjørnelund
5 Malthe Nielsen
20 Mathias Lønne
15 Denis Catovic
21 Marcus Kristensen
13 Andreas Troelsen
23 Rasmus Rejnhold
9 Frederik Ehrhorn
7 Phun Mang
14 Mads Borchers
Indskiftninger:
62′ Andreas Lausen (Phun Mang)
80′ Adis Murati (Rasmus Rejnhold)
80′ Magnus Sandfeld (Andreas Troelsen)

Næste Hjemmekamp
søndag d. 12. maj - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo