
Klub
Sæsonklar: Nye EfB-trøjer er landet
D. 21. juli 2026
Esbjerg fB præsenterer nu hjemme- og udebanetrøjen for 2026/2027-sæsonen – begge skabt i samarbejde med hummel og SPORT 24.
På lørdag kl. 15.00 sparker Esbjerg fB den nye sæson i gang på Blue Water Arena mod Kolding IF, og det bliver iført helt nye hjemmebanetrøjer, der er blevet til i samarbejde med hummel og SPORT 24.
Foruden hjemmebanetrøjen præsenteres også nu sæsonens nye udebanetrøje, som spillerne trækker i for første gang torsdag d. 6. august i pokal-udekampen mod Bogense G&IF.
Udebanetrøjen er designet med inspiration fra et af byens vartegn i form af det ikoniske vandtårn.
Trøjerne forhandles online i webshoppen, i SPORT 24-butikken i Esbjerg samt i EfB Fanshop, der holder åbent på alle hjemmekampdage.
Du kan med det samme få trykt din favoritspillers navn og nummer bag på din nye trøje.





- 


