Klub
Se Blue Water Arena indefra i efterårsferien
D. 10. oktober 2022
Drømmer du om at se Blue Water Arena fra nye vinkler? Og kunne du tænke dig at se, hvordan det elitemiljø Esbjerg fB’s førsteholdsspillere bruger dagligt, ser ud? Så er muligheden der onsdag i efterårsferien.
Kom med en tur rundt på Blue Water Arena i efterårsferien i uge 42 og oplev steder og kringelkroge, hvor der til dagligt ikke er adgang for offentligheden. Rundturen, der finder sted onsdag d. 19. oktober kl. 10.00, bliver suppleret med spændende historier og sjove anekdoter.
Rundvisningen byder blandt andet på et kig på VIP-faciliteterne på A-tribunen, skyboxe, spiller- og omklædningsfaciliteter, spillertunnel og EfB Caféen. Turen starter og slutter på forpladsen foran EfB Fanshop og caféen.
Det koster 50 kr. pr. person at deltage. Har du et abonnementskort, så koster det kun 25 kr.
Rundvisningen ventes at tage en god times tid.
Der er et begrænset antal pladser, så der er tale om først-til-mølle-princippet.
-