
Klub
Sebastian Brydegaard giver oplæg i caféen søndag
D. 10. marts 2026
Som opvarmning til søndagens hjemmekamp, hvor Esbjerg fB tager imod Hillerød Fodbold kl. 14.00, kommer sportschef Sebastian Brydegaard forbi caféen.
Esbjerg fB’s sportschef Sebastian Brydegaard gæster EfB Caféen på Blue Water Arena søndag før vores hjemmekamp mod Hillerød Fodbold kl. 14.00.
Omkring kl. 13.15 vil Sebastian Brydegaard give en sportslig status, præsentere holdet og besvare eventuelle spørgsmål fra fans.
Vi håber, mange vil kigge ind forbi og få en god opvarmning til den vigtige kamp.
Tag maden i caféen
EfB Caféen åbner dørene allerede kl. 12.00, og har et bredt udvalg af mad og drikke til gode priser.
10% rabat til fans med abonnementskort
Fans med abonnementskort får 10% rabat på alle drikkevarer før, under og efter kampen.
Overvejer du et abonnementskort? Det er aldrig for sent, da du blot betaler månedsvis fremadrettet for de hjemmekampe, der kommer.
- 


