Førstehold

SLUT: EfB – FC Fredericia 2-4

Esbjerg fB tog søndag eftermiddag i mod FC Fredericia, hvor vestjyderne måtte se sig slået 2-4 på en dag hvor få ting fungerede. Målscorerne for EfB var Mark Brink og William Møller.

De første minutter af kampen var EfB mest på bolden, hvor Fredericia i stedet stod lavt på banen. Generelt en rodet start på kampen med mange fejlafleveringer, der resulterede i flere boldtab. Det var tydeligt, at udeholdet havde en plan om at lukke ned for den kreative Anders Dreyer, der sjældent blev sat i scene, hvilket hæmmede offensiven.
Efter et kvarter blev gæsterne så farlige, da Esben Petersen kunne score og bringe FC Fredericia i front. Kort efter stod det 0-2 til gæsterne, da Mads Eriksen kom højest ved et hjørnespark, og det så herfra svært ud for EfB.
EfB var efter scoringerne igen mest på bolden, men havde svært ved at bryde Fredericias defensiv op, og det blev i stedet mange bolde på tværs af banen. Det blev dog til en reducering inden pausen, da Mark Brink dukkede op i feltet, og lige akkurat fik skubbet bolden mod fjerneste stolpe, og dermed 1-2, hvilket også blev resultatet ved pausefløjt.
Efter Mark Brinks reducering fornemmede publikum, at et resultat kunne hives hjem i anden halvleg, men sådan skulle det ikke gå. Gæsterne kom bedst ud fra pausen, og der skulle ikke gå mere end små ti minutter før endnu en scoring faldt til FC Fredericia. Med 1-3 på tavlen så det svært ud, men det blev endnu værre kort efter, da Andrés Schetino modtog sit andet gule kort, og måtte derfor forlade banen før tid.
På det efterfølgende frispark dukkede Niels Letort op på riposten fra en spids vinkel, og sparkede den i mål via stolpen til 1-4. John Lammers foretog hurtigt to udskiftninger, men det blev svært herfra. FC Fredericia var med god grund tilfredse, og EfB havde svært ved at finde gejsten.
FC Fredericia stod lavt, og lod EfB tage overtaget, men det blev aldrig helt farligt for hjemmeholdet. Dog fik den indskiftede William Møller kort før tid pyntet på resultatet, og dermed sluttede kampen 2-4.
EfB spiller næste kamp søndag den 18. marts på udebane mod Thisted FC klokken 13.45.


Resultat: EfB – FC Fredericia 2-4
Målscorer:
20’ 0-1 Esben Petersen
24’ 0-2 Mads Eriksen
40’ 1-2 Mark Brink
53’ 1-3 Dennis Hoegh
57’ 1-4 Niels Letort
89’ 2-4 William Møller
Udvisninger:
55’ Andrés Schetino (Andet gule kort)
Startopstilling:
16. Jeppe Højbjerg
32. Nikolaj Hagelskjær
8. Rodolph Austin
4. Agus Garcia
14. Jesper Lauridsen
5. Andrés Schetino
38. Jacob Lungi Sørensen
39. Anders Dreyer
10. Tim Hölscher
50. Mads Larsen
21. Mark Brink
Indskiftninger:
60’ Daniel Anyembe (Mads Larsen)
60’ Mathias Kristensen (Tim Hölscher)
77’ William Møller (Mark Brink)

Næste Hjemmekamp
torsdag d. 18. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo