Herrer

Stærk EfB-præstation giver 2-1-sejr over OB

Esbjerg fB leverede fredag en fornem holdpræstation, og vandt opstartens første træningskamp på udebane med 2-1 over OB. Julius Lucena scorede begge mål.

Fredag eftermiddag spillede Esbjerg fB opstartsperiodens første træningskamp under ledelse af cheftræner Sancheev Manoharan, da holdet i Odense mødte OB, og flot vandt med 2-1. EfB første 2-0 ved pausen efter to scoringer af Julius Lucena.

Opgøret åbnede i et højt tempo fra begge mandskaber, der lagde masser energi og hjerte i presspillet.

Fynboerne fik det første overtag spillemæssigt i kampen, men EfB stod fint imod og spillede klogt, når bolden blev erobret.

Centralt bar Lasse Vigen anførerbindet, og han var sammen med holdkammeraterne med til lukrere på den plads, som OB efterlod i perioder.

Som efter 20 minutters spil, da EfB bragte sig foran med 1-0.

EfB erobrerede bolden på højre kant, og iscenesatte straks en omstilling.

Den endte for fødderne af Lucas From, der spillede videre til Andreas Lausen.

Lausen kom mod baglinjen, hvor han med et fladt indlæg fandt Julius Lucena inde foran mål, og den unge EfB’er kunne effektivt sende bolden i nettet.

OB spillede fortsat livligt med, og formåede også at skabe halve og hele muligheder, men en god, defensiv struktur fra EfB, gjorde betingelserne for værterne svære.

Kort før pausen var OB ad to omgange ved at udligne, men den sidste afslutning gik over mål.

Anderledes skarphed viste EfB i første halvlegs sidste minut, da det blev 2-0.

Lausen tog sig af et frispark, som han med stor kvalitet sendte mod mål.

OB-målmanden fik i fuld længde sendt bolden ud på stolpen og derfra tilbage i spil.

Her dukkede Lucena atter op i det lille felt, og scorede for anden gang i kampen.

Pausen blev brugt til at foretage en række på forhånd aftale ændringer på holdet, og det var således et markant anderledes EfB-hold, der kom ud til anden halvleg.

Efter blot otte minutters spil fik OB etableret spil i EfB-feltet, hvilket endte med, at kampens dommer dømte et straffespark.

Et fladt indlæg blev sendt i feltet, hvorefter en modstander afsluttede mod mål, men undervejs ramte bolden Andreas Troelsen på armen, hvorefter fløjten lød.

Daniel Gadegaard, der var blevet skiftet ind, kunne ikke forhindre fynsk 1-2-reducering.

Scoringen gav blod på tanden hos OB, der fik et overtag.

EfB’s bagerste spillere arbejdede dog godt sammen, og med disciplin og flid blev der taget fra.

Samtidig viste Gadegaard fine takter, når der var behov for det.

I kampens sidste fase faldt intensiteten en anelse i takt med, at begge mandskaber skiftede yderligere.

Men som i første halvleg forsøgte EfB fortsat at angribe hurtigt og direkte, når mulighederne bød sig, og Noah Strandby viste også i en enkelt frekvens fantastisk teknik, da han snørede et par OB-spillere foran feltet.

Et par minutter eller tre før tid var hjemmeholdet tæt på at udligne, da det lykkedes at spille sig igennem den kompakte EfB-defensiv.

Men Gadegaard var på plads og med en stærk redning, fik han forhindret endnu et fynsk mål, og EfB kunne derfor glæde sig over en god, hård træningskamp med masser af minutter i benene til mange spillere samt ikke mindst en sejr.

EfB spiller igen søndag d. 29. juni kl. 13.00 på udebane mod Vejle BK.


Resultat:
OB – Esbjerg fB 0-2 (1-2)

Målscorere:
20′ 0-1 Julius Lucena
45′ 0-2 Julius Lucena
53′ 1-2 Markus Jensen

Startopstilling:
16 Kasper Kristensen
4 Patrick Tjørnelund
3 Anton Skipper
15 Tobias Stagaard
32 Nicolai Blicher
6 Lasse Vigen
12 Andreas Lausen
18 Marcus Hansen
7 Lucas From
9 Jakob Ankersen
38 Julius Lucena

Indskiftninger:
46′ Daniel Gadegaard (Kasper Kristensen)
46′ Jacob Buus (Patrick Tjørnelund)
46′ Jacob Jensen (Anton Skipper)
46′ Breki Baldursson (Lasse Vigen)
46′ Mikail Maden (Andreas Lausen)
46′ Tim Freriks (Julius Lucena)
61′ Mads Svane (Tobias Stagaard)
61′ Andreas Kristiansen (Marcus Hansen)
61′ Noah Strandby (Jakob Ankersen)
61′ Aksel Lund (Lucas From)

Næste Hjemmekamp
søndag d. 20. juli - kl. 15.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo