Reservehold

Stærk holdpræstation i 1-0-sejr over Silkeborg

Det lykkedes Esbjerg fB mandag at tage endnu en sejr i Future Cup, da holdet på mål af Mads Larsen i første halvleg slog Silkeborg IF med 1-0.

Esbjerg fB hentede mandag eftermiddag en 1-0-sejr i Future Cup over Silkeborg IF hjemme på Blue Water Arena på baggrund af en god holdpræstation og mange gode indsatser. Mads Larsen scorede kampens enlige mål i første halvleg.

På det solbeskinnede Blue Water Arena kom begge mandskaber angrebsivrigt ud.

Holdene gjorde en dyd ud af at holde bolden på jorden og sætte fine kombinationer sammen med et offensivt sigte.

Defensivt stod både EfB og Silkeborg godt, hvilket ikke tillod store, åbenlyse muligheder for scoringer.

Midtvejs i første halvleg kom Andriy Novikov til en afslutning fra omkring 11 meter, men bolden manglede saft og kraft, og målmanden kunne samle op.

Som tiden gik kom gæsterne længere og længere ned at stå, hvilket gav EfB mere spil i og omkring feltet.

Steven Simpson var involveret i meget af det fremadrettede spil, og fik blandt andet sat sig selv i scene til en afslutning i feltet.

Centralt dannede Mads Larsen, Nikolaj Lund og Yacine Bourhane en trio, som havde held med at erobre bolde og bremse Silkeborg-angreb, når de rødklædte forsøgte at spille frem.

Som første halvleg udviklede sig var det derfor hverken ulogisk eller ufortjent, at Larsen i det sidste spilleminut kunne bringe EfB foran med 1-0.

EfB spillede sig igennem i venstre side af banen, og sendt en bold ind i feltet.

Har var midtbanespilleren først på bolden, og med lidt teknisk snilde fil han over to omgange sendt den i nettet.

Det unge EfB-mandskab kunne derfor gå til pause med en føring.

Oscar Obel-Hall blev sendt i aktion helt fremme fra anden halvlegs begyndelse som den foreløbigt eneste ændring.

Silkeborgenserne kom bedst fra land i kampens anden halvdel, og fik i løbet af det første kvarter spillet sig frem til et par indlæg.

Særligt en gang drejede det sig om centimer for en udligning.

En god bold blev sendt mod det bagerste område, hvor en rødklædt spiller steg til vejrs og fik headet, men den gik heldigvis for EfB lige forbi stolpen.

Efter en god times spil foretog EfB yderligere ændringer, da U19-spillerne Phun Mang og Oliver Andreasen samt U17-forsvareren Emel Omerovic blev sendt på græs.

Særligt Andreasen viste hurtigt prøver på sin fart fra sin position på kanten, hvor han hurtigt lykkedes med at sætte sin direkte modstander og komme mod baglinjen og til indlæg.

Med et lille kvarter igen blev Mathias Jørgensen også tildelt spilletid efter at have siddet uden for i en længere periode med en skade.

Det var dog ikke offensivspilleren, der straks kom i fokus men derimod EfB-målmand Daniel Gadegaard.

Silkeborg broderede sig nemlig igennem til afslutning fra tæt hold, men Gadegaard kom fremragende ud, og fik flot reddet.

I slutminutterne pressede gæsterne yderligere på for en udligning, men EfB holdt stand, og vandt derfor med 1-0.


Resultat:
Esbjerg fB – Silkeborg IF 1-0 (1-0)

Målscorer:
45′ 1-0 Mads Larsen 

Startopstilling:
Daniel Gadegaard
Bendix Bennetzen
Malthe Kristensen
Malthe Bøndergaard
Nicolai Blicher
Yacine Bourhane
Nikolaj Lund
Mads Larsen
Steven Simpson
Leonel Montano
Andriy Novikov

Indskiftninger:
46′ Oscar Obel-Hall (Andriy Novikov)
61′ Oliver Andreasen (Mads Larsen)
61′ Phun Mang (Leonel Montano)
61′ Emel Omerovic (Malthe Bøndergaard)
76′ Mathias Jørgensen (Steven Simpson) 

Næste Hjemmekamp
søndag d. 4. august - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo