Førstehold

Superligaen ligger stille to uger

Divisionsforeningen har torsdag besluttet at lukke ned for al fodbold i landets tre bedste række i de næste to uger. Det betyder, at Esbjerg fB ikke kommer i kamp hverken fredag aften mod AaB eller næste søndag mod OB.

Efter statsminister Mette Frederiksens pressemøde i aftes har Divisionsforeningen besluttet at udskyde de kommende kampe i de tre bedste fodboldrækker – foreløbig i to uger. Det betyder konkret, at Esbjerg fB’s kamp mod AaB fredag aften ikke bliver spillet – ligesom udekampen i Odense næste søndag heller ikke bliver afviklet.
– Præcist hvad det får af betydning for afviklingen af turneringerne kigger vi på den kommende tid. Her og nu handler det i første omgang på at reagere på myndighedernes udmeldinger og sikre, at vi i dansk fodbold gør, hvad vi kan for at mindske smitterisikoen. Vi følger fortsat med i de udmeldinger, der kommer fra myndighederne. Hvad der rent praktisk kommer til at ske med de udsatte kampe og resten af sæsonen melder vi ud, når vi ved mere, lyder det fra Divisionsforeningens direktør Claus Thomsen.

Næste Hjemmekamp
søndag d. 3. november - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo