Samarbejde på klubniveau
På klubniveau laves der årligt arrangementer, som har til formål at styrke båndet mellem EfB og samarbejdsklubberne i Sydvestjysk Fodbold Samarbejde.
Her på siden kan du læse mere om, hvordan din klub kan drage fordel af at være en del af EfB.
Invitation til stormøde
En gang årligt afholdes der stormøde i Sydvestjysk Fodbold Samarbejde, hvor repræsentanter fra alle 45 samarbejdsklubber inviteres til en overordnet gennemgang af året, der er gået samt et indblik i det kommende år.
Årgangsstævner for U9-U12-årgangene
Årligt arrangeres der årgangsstævner for U9-, U10-, U11- og U12-årgangene. Disse er stævner, hvor klubberne i Sydvestjysk Fodbold Samarbejde tilmelder sig i A-, B- eller C-rækken, og der spilles kampe af 20 minutters varigheder i flere puljer. Stævnerne bruges til at se flest mulige spillere an i forhold til ATK+.
Klubbesøg
Som medlem af Sydvestjysk Fodbold Samarbejde er der mulighed for at få besøg af EfB’s førsteholdsspillere, hvis eksempelvis klubben ønsker at promovere specielle arrangementer så som en lokal fodboldskole, en turnering eller et jubilæum.
EfB bestræber sig på årligt at besøge alle samarbejdsklubber på ledelsesniveau med henblik på en åben dialog og en snak om samarbejdet.
Udvalgsmøder
For at sikre en konstant udvikling klubsamarbejdet mødes repræsentanter fra medlemsklubber flere gange årligt og diskuterer ind i tiltag, som kan styrke og øge samarbejdet yderligere. Møderne afholdes på skift hos samarbejdsklubberne.
Samarbejdsklubbernes Dag
Samarbejdsklubbernes Dag afholdes én gang årligt, og har til formål at hylde medlemsklubberne i Sydvestjysk Fodbold Samarbejde. Dagen bliver altid afviklet i forbindelse med en af førsteholdets hjemmekampe på Blue Water Arena.
Indmarch på stadion
Når EfB’s førstehold går på banen før en hjemmekamp på Blue Water Arena, er det altid hånd i hånd med ungdoms- og børnespillere fra samarbejdsklubberne.