Førstehold

Tekiela og EfB går hver til sit

Esbjerg fB og Kempes Tekiela er blevet enige om at stoppe samarbejdet et år før den oprindelige kontrakt udløb, og midtbanespilleren har dermed mulighed for at finde nye græsgange.

24-årige Kempes Tekiela forlader Esbjerg fB med omgående virkning efter gensidig aftale, og den tyske midtbanespiller er dermed fri til at afsøge markedet og finde en ny klub. Tekiela kom til EfB i sensommeren 2021, og nåede blot seks førsteholdskampe.

Adm. direktør Jens Hammer Sørensen sender Tekiela videre i karrieren med gode ord på vejen.

– Kempes Tekiela er en dygtig midtbanespiller med nogle gode tekniske færdigheder, men konkurrencen centralt på vores hold er stor, og derfor giver det mening for begge parter at gå hver til sit nu. Vi ønsker Kempes alt det bedste fremover, og takker for hans indsats for EfB, som har været professionel hele vejen igennem, siger han.

Tekiela havde forventet mere af sit ophold i klubben, men har alligevel nydt tiden:

– Da jeg kom til EfB var det med en tro på, at jeg kunne gøre en forskel på banen, men det gik ikke, som jeg havde håbet blandt andet på grund af skader. Jeg har desuden et mål om at spille hver gang, og det er der ikke udsigt til, så derfor skilles vi nu. Men jeg ønsker klubben, fansene og spillerne held og lykke fremover, for jeg har haft det godt både her og i byen.

Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo