Akademi

U17-forsvarer viser sig frem i Twente

Esbjerg fB har imødekommet en forespørgsel fra hollandske FC Twente, der har inviteret U17-forsvarsspilleren Alexander Gregersen på prøvetræning.

15-årige Alexander Gregersen skal i de kommende dage træne med hos FC Twente, der har forespurgt på muligheden for at se Esbjerg fB-forsvarsspilleren an. U17-spilleren skal træne med i den hollandske klub fra mandag til torsdag.

Anders Brynaa, talentchef i EfB, fortæller:

– Alexander Gregersen har fået muligheden for at vise sig frem hos Twente, og den mulighed har vi valgt ikke at stå i vejen for. Vores individuelle træner Hans Henrik Andreasen rejser med Alexander til Holland som en god støtte, og vi glæder os til at følge ham i et stærkt, udenlandsk miljø.

Gregersen har en fortid i samarbejdsklubberne SGI og Sønderris SK.

Næste Hjemmekamp
søndag d. 12. maj - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo