Førstehold

U17 led stort nederlag

EfB’s U17-talenter havde en svær eftermiddag i lørdags, da topholdet FC Midtjylland vandt med hele 7-1.

Jerry Lucena vidste på forhånd, at der ventede en stor mundfuld for det unge mandskab, der var udtaget til truppen i opgøret mod FC Midtjylland.
Første halvleg blev også en hård én for esbjergenserne, der allerede kunne se modstanderen score efter tolv minutter til 1-0 ved Hanus Sørensen. Ti minutter senere fordoblede FCM deres målscoring da Nikolas Dyhr gjorde det til 2-0.
Det så allerede svært ud for EfB, og det gjorde det ikke bedre at det blev både 3-0 og 4-0 inden pausen ved henholdsvis Doguhan Simsir og Nikolas Dyhr.
Efter pausen kom der dog et lyspunkt, da Mads Zaar reducerede i det 50. spilleminut og dermed 4-1. Værterne blev dog en for stor mundfuld, og kort efter Zaars scoring kunne FC Midtjylland score til både 5-1 og 6-1. Målene kom begge fra Doguhan Simsir der dermed fuldendte sit hattrick.
To minutter før tid slog FC Midtjylland det sidste søm i kisten, da indskiftede Tobias Damtoft scorede til 7-1, som også blev kampens resultat.
– Vi mødte et rigtig stærkt hold, der bare viste klassen mod os. Vi fik desværre vist, at når vi møder et af topholdene, så kan vi se at der er et klart styrkeforhold. Vi er jo et meget ungt hold og mangler da også spillere der i realiteten kunne have spillet U17, så vi er ikke på samme niveau hverken på det fysiske eller farten i selve spillet, fortæller U17-cheftræneren, Jerry Lucena.


Resultat: FCM – EfB 7-1 (4-0)
Målscorere:
12’ 1-0 Hanus Sørensen
22’ 2-0 Nikolas Dyhr
33’ 3-0 Doguhan Simsir
37’ 4-0 Nikolas Dyhr
50’ 4-1 Mads Zaar
54’ 5-1 Doguhan Simsir
56’ 6-1 Doguhan Simsir
78’ 7-1 Tobias Damtoft
Startopstilling:
Alexander Kostow
Patrick Tjørnelund
Frederik Hummelgaard
Tobias Stagaard
Andreas Troelsen
Mads Zaar
Jeppe Paulsen
Christoffer Stryhn
Anders Akselsen
Andreas Lausen
Denis Catovic
Indskiftninger:
49’ Arthur Løvgren (Christoffer Stryhn)
54’ Carl Christian Tippins (Andreas Lausen)
61’ René Holst (Andreas Akselsen)

Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo