Førstehold

U17-nederlag mod effektive Brøndby

Jerry Lucenas U17-drenge blev besejret 5-3 på eget græs, da Brøndby især viste skarpheden i første halvleg.

EfB U17 havde besøg af et særdeles skarpt mandskab lørdag eftermiddag hjemme på atletikstadionet på Gl. Vardevej, og det skulle vise sig at blive en svær opgave for de blå og hvide.
Kampen var ikke mere end syv minutter gammel før den første scoring faldt, men inden da havde Esbjerg-drengene et par chancer til at komme foran. Nicolai Vistisen begik et unødvendigt straffespark, og dagens dommer var ikke i tvivl om kendelsen. Oliver Rytte tog sig af sparket, og udplacerede Esbjerg-keeperen. 1-0 til Brøndby.
Brøndby ramte et højt niveau i første halvleg, og de viste simpelthen kynismen, da de forøgede føringen til både 2-0, 3-0 og 4-0 inden der var spillet en halv time. Målscorerne fra gæsterne var henholdsvis Matin Saleh, Andrew Oseni og Laurids Brandt Andersen. firemåls-føringen holdt frem til pausen.
Efter pausen blev det bedre for hjemmeholdet, hvor U17-cheftræneren gjorde et par udskiftninger. Esbjergenserne fik hurtigt reduceret ved den talentfulde offensivspiller, Mads Borchers. Et kvarters tid senere faldt endnu en reducering, og denne gang var det indskiftede Zean Peetz Dalügge, der var på pletten for EfB. 4-2 til Brøndby og spændingen blussede igen op, hvor spændingen var tilbage – hvert fald for en stund.
Mathias Damm Kvistgaarden lukkede og slukkede nemlig opgøret seks minutter senere, da han gjorde det til 5-2 i gæsternes favør. I kampens overtid faldt opgørets sidste scoring, og det var Mads Borchers, der var på pletten for anden gang i opgøret.
Matchen slutter 5-3 til Brøndby IF.


Resultat:
EfB – Brøndby 3-5 (0-4)
Målscorere:
7′ 0-1 Oliver Rytte
18′ 0-2 Matin Saleh
19′ 0-3 Andrew Oseni
29′ 0-4 Laurids Brandt Andersen
51′ 1-4 Mads Borchers
68′ 2-4 Zean Peetz Dalügge
74′ 2-5 Mathias Damm Kvistgaarden
90′ 3-5 Mads Borchers
Startopstilling:
1. Nicolai Vistisen
2. Patrick Tjørnelund
3. Aske Thorsen
4. Tobias Stagaard
7. Mads Zaar
8. Andreas Lausen
10. Marcus Hansen
11. Mads Borchers
14. René Holst
19. Magnus Sandfeld
22. Denis Catovic
Indskiftninger:
46′ Marcus Kristensen (Andreas Lausen)
46′ Zean Peetz Dalügge (Aske Thorsen)
68′ Andreas Troelsen (Mads Zaar)

Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo