Førstehold

U17 scorede syv gange mod AGF

Esbjerg fB’s U17-hold leverede en imponerende indsats, da det blev til en 7-3-sejr over AGF mandag. EfB førte 4-0 ved pausen på blandt andet et hattrick af Nikolaj Lund.

U17-holdet fra Esbjerg fB fulgte mandag eftermiddag den gode præstation mod FC København i premieren op, da det blev til en flot sejr på 7-3-sejr over AGF. Særligt før pausen var EfB’erne skarpe, da det lykkedes at score hele fire gange.

Cheftræner Jerry Lucena roste efter kampen sit hold, og erklærede sig tilfreds med, at det lykkedes at hente den anden sejr ud af to mulige i forårssæsonen.

– Vi fik fulgt flot op på sejren over FCK i forrige runde, som vi havde aftalt, at vi ville. Det startede allerede fra første minut, idet vi kom blæsende ud og leverede en rigtig flot første halvleg, hvor vi relativt hurtigt førte med 4-0. Vi var aggressive, og spolerede fuldstændigt AGF-opspillene ved at erobre boldene, og de fik dermed aldrig sat os under pres. Efter 5-0-scoringen kort inde i anden halvleg mistede vi dog lidt momentum og blev en anelse for passive, hvilket kortvarigt gav uro og AGF blod på tanden. Til sidst steppede vi heldigvis op igen, og fik dræbt al spænding i en præstation, der alt i alt var god, og hvor vi fik bygget videre på spillestilen, siger han.


Resultat:
Esbjerg fB – AGF 7-4 (4-0)

Målscorere:
8′ 1-0 Nikolaj Lund
11′ 2-0 Nikolaj Lund
21′ 3-0 Marcus Blicher
33′ 4-0 Nikolaj Lund
52′ 5-0 Oscar Obel-Hall
60′ 5-1 Martin Mai
71′ 5-2 Emil Dissing
77′ 5-3 Elias Rendtorff
85′ 6-3 Lasse Lauridsen
88′ 6-4 Laust Kjær
90+2′ 7-3 Sebastian Larsen

Startopstilling:
1 Emil Jørgensen
2 Oliver Svendsen
3 Magnus Melstrup
4 Mathias Lønne
7 Vinh The Van
8 Bendix Bennetzen
10 Nikolai Hillerup
13 Nicolai Blicher
15 Nikolaj Lund
18 Oscar Obel-Hall
20 Marcus Blicher

Indskiftninger:
58′ Joakim Brandgaard (Mathias Lønne)
64′ Nicolas Zøhner (Vinh The Van)
84′ Lasse Lauridsen (Marcus Blicher)
84′ Sebastian Larsen (Nikolaj Lund)

https://youtu.be/ns3qBy4Ad0w

Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo