U19 i Gøteborg: Skandinavisk Mesterskab
Esbjerg fB rejser fredag morgen til Gøteborg, hvor holdet tager hul på mini-turneringen Skandinavisk Mesterskab. EfB vandt turneringen i 2017, da FC Midtjylland blev besejret i finalen.
For fjerde gang afvikles de uofficielle skandinaviske U19-mesterskaber i Prioritet Serneke Arena i Gøteborg, og det er med deltagelse af Esbjerg fB, som fredag aften træder ind i turneringen.
EfB er placeret i Gruppe 1 sammen med de to norske hold Sogndal Football og Mjøndalens IF samt svenske IF Elfsborg. I Gruppe 2 er FC Midtjylland, Malmø FF, IF Brommapojkarne og SK Brann placeret.
Første kamp spilles fredag d. 15. november kl. 18.00 mod Sogndal, mens Mjøndalens er modstanderen søndag d. 17. november kl. 9.15.
Opgøret mod Elfsborg spilles d. 6. december kl. 16.00, inden der venter finalekampe søndag d. 8. december.
Med til turneringen er Patrick Egelund og Mads Larsen fra Superliga-truppen foruden U17- og U19-spillere.
Det svenske fodbold-site tipselit.se dækker turneringen, og alle kampe bliver desuden live-streamet på Escape Sports Facebook-side.
Truppen:
1. Nicolai Vistisen
16. Jesper Sørensen
4. Tobias Stagaard
5. Frederik Hummelgaard
6. Marcus Kristensen
7. Mads Larsen
8. Zean Dalügge
9. Rasmus Rejnhold
10. Andreas Lausen
11. Marcus Hansen
12. Frederik Ehrhorn
14. Malthe Nielsen
15. Denis Catovic
17. Mads Zaar
18. Patrick Tjørnelund
19. Andreas Troelsen
21. Patrick Egelund
22. Mads Borchers