Akademi

U19 imponerede igen

Esbjerg fB hentede lørdag den ottende sejr på stribe i U19 Ligaen, da holdet hjemme slog førerholdet FC København med 2-1 efter en flot holdindsats.

Kunstgræsbanen på Gl. Vardevej dannede ramme om Esbjerg fB’s topkamp mod FC København lørdag eftermiddag i U19 Ligaen. EfB viste stor kvalitet som hold, og kunne fortjent tage alle tre point til regnskabet og dermed den ottende sejr på stribe i rækken.

Cheftræner Steffen Ernemann stod efter kampen endnu engang og roste sit mandskab.

– Det var en meget åben kamp, hvor begge hold spillede offensivt og angrebslystent fodbold i et højt tempo. FCK dominerede før pausen, hvor vi havde det lidt svært med vores dynamiske presspil. Det fik vi korrigeret i pausen, hvilket gjorde, at vi fik bedre fat i anden halvleg, hvor vi så dominerede. Alt i alt står at sammenholdet, viljen, attituden og mentaliteten skal fremhæves hos drengene, for det blev kampafgørende. Samtidig skal alle i EfB Akademi roses for at have været med til at forme drengene gennem årene, for det er en medvirkende årsag til, at vi gør det så godt nu. Til sidst vil jeg også anerkende de to debutanter Bendix Bennetzen og Oscar Obel-Hall, der normalt spiller på U17-holdet, men som kom ind og gjorde det godt, siger han.


Resultat:
Esbjerg fB – FC København 2-1 (1-1)

Målscorere:
5′ 1-0 Patrick Tjørnelund
13′ 1-1 Daniel Haarbo
66′ 2-1 Gustav Jensen

Startopstilling:
1 Nicolai Vistisen
2 Oliver Svendsen
7 Mads Zaar
9 Frederik Ehrhorn
10 Andreas Lausen
13 Andreas Troelsen
15 Denis Catovic
18 Patrick Tjørnelund
19 Gustav Jensen
21 Marcus Kristensen
23 Rasmus Rejnhold

Indskiftninger:
36′ Oscar Obel-Hall (Rasmus Rejnhold)
69′ Bendix Bennetzen (Gustav Jensen)

https://youtu.be/fmg-l7tc5Kg

Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo