Førstehold

U19 i målfest mod Vejle

Der var masser af mål, da EfB tabte til Vejle Boldklub i den sidste træningskamp inden turneringsstart.

Det var to hold, der ville fremad og kæmpede hårdt med den defensive struktur, som cifrene 3-5 også fortæller, da EfB og Vejle Boldklub krydsede klinger. Specielt i slutningen af kampen, hvor trætheden meldte sig, men allerede inden da havde der allerede været heftig aktivitet næsten fra første fløjt.
EfB kom først på måltavlen i kampen, da Emil Ankersen kommer gennem i højre side og bliver kantet i feltet af en Vejle-spiller. Martin Egelund gør på det efterfølgende straffespark det til 1-0 for EfB. Udligningen fra østjyderne sker efter en kontra på en kontra, hvor Jonas Mortensen hurtigt mister bolden efter en erobring. Dermed fanges EfB ude af balance, hvilket bringer en Vejle-spiller en-mod-en med EfB-målmand Mads Kikkenborg.
EfB kom frem til masser af chancer i første halvleg, både før og efter udligningen, og kampens næste scoring er da også fra de blå og hvide. Igen er det Emil Ankersen, der kommer igennem i højre side. Denne gang sender han den ind til William Møller, der bringer EfB foran 2-1. Små fem minutter inden pausen kommer Vejle tilbage på en forsvarsfejl af EfB, og østjyderne gør det til pausestillingen 2-2 uden chance for Mads Kikkenborg.
-Jeg er meget tilfreds med det antal chancer, vi spiller os frem til. Vi skal selvfølgelig score mere, end vi gør, men jeg generelt tilfreds med vores chanceskabende spil, konstaterer træner Lars Vind om et opgør, der skulle byde på mange flere mål.
Anden halvleg er således ikke mange minutter gammel, da Vejle får tilkæmpet sig et straffespark, men på flotteste vis forhindrer EfB-målmand, Mads Kikkenborg, Vejle i at komme foran i kampen i denne omgang. Men efter passivt forsvarsspil fra EfB i må han dog give fortabt, og det udnytter Vejle til at bringe sig foran både 2-3, 2-4 og 2-5, inden Patrick Egelund med hovedet efter en ripost kunne pynte på resultatet og gøre det til slutstillingen 3-5.
Det var en rigtig underholdende kamp, jeg er tilfreds med vores spillemæssig udtryk. Men jeg synes anden halvleg var mere skuffende, fastslår Lars Vind.
Resultat: Vejle BK – EfB 5-3 (2-2)
Målscorer:
0-1 Martin Egelund
1-1
2-1
2-2 William Møller
3-2
4-2
5-2
5-3 Patrick Egelund
Startopstilling:
1. Mads Kikkenborg
3. Ben Aziz Zagre
8. Noah Nurmi
2. Jonas Mortensen
19. Emil Ankersen
3. Simon Bækgård
6. David Easter
21. Oliver Nielsen
10. Martin Egelund
18. William Møller
11. Mathias Holm
Bænken:
9. Patrick Egelund
15. Mikkel Nielsen
13. Mikkel Søndergaard
22. Rasmus Rejnhold

Næste Hjemmekamp
søndag d. 23. februar - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo